Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11. november 2015
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMDRA
Sagsnr.: 1506449
Dok. nr.: 1813603
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. oktober 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 20 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 20:
”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at begrænse mulighederne for misbrug i for-
bindelse med udskrivelse af præparaterne Oxynorm og Oxycontin?”
Svar:
Udrulningen af programmet Fælles MedicinKort (FMK) på bl.a. sygehuse og blandt
praktiserende læger har betydet, at op imod 95 pct. af alle recepter er elektroniske.
Anvendelse af FMK forudsætter autorisations-id og digital medarbejdersignatur. Det
betyder, at mulighederne for at uvedkommende ordinerer i misbrugsøjemed forud-
sætter adkomst til den digitale medarbejdersignatur. Anvendelse af digital signatur er
meget sikkert, derfor er mulighederne for misbrug mere end vanskelige.
De ca. 5 pct. resterende recepter omfatter papir- og telefonrecepter samt ordination
pr. telefax. Disse former recepter vil i højere grad kunne misbruges, og skal bl.a. også
derfor ses som undtagelser, hvor det af forskellige grunde ikke er muligt at ordinere
elektronisk.
For ordination af afhængighedsskabende lægemidler, hvor der er risiko for misbrug,
gælder for recepter på papir, via telefon eller telefax, endvidere, at lægen skal oplyse
sit personnummer i tillæg til autorisations-id. Får en borger kendskab til en læges
personnummer, vil det være muligt at misbruge dette for telefonisk ordination af
Oxynorm og Oxycontin.
Elektroniske recepter via FMK er hovedreglen for lægers ordination, men det findes
fortsat relevant, at læger også kan anvende de øvrige ordinationsmåder. Det forven-
tes også, at andelen af elektroniske recepter vil stige yderligere.
Det er apotekernes opgave at ekspedere recepter, uanset hvordan disse foretages af
lægen, og derfor vil jeg med Danmarks Apotekerforening drøfte, om der er forhold,
som apotekerne kan iagttage før ekspedition, når det gælder papir-, telefon- eller te-
lefaxrecepter, og som kan medvirke til at hindre misbrug.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Dorthe Rodian Arleth