Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25. februar 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1601356
Dok. nr.: 30455
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 199 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 199:
”Vil ministeren oplyse, hvordan man som borger skal forholde sig, hvis en beslutning,
om at kørekort skal udstedes én gang om året på grund af trafikfarlig
medicin, bygger på fejlagtige oplysninger om medicinen i lægeattesten? Vil ministe-
ren derudover oplyse, hvordan man som borger skal forholde sig, hvis politiet aner-
kender, at der er sket en fejl, men ikke vil ændre tidsrammen på et år for udstedelse
af kørekort?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Transport- og
Bygningsministeriet, som oplyser følgende:
”Det følger af kørekortbekendtgørelsen, at kørekort kun kan udstedes til en person,
der er i besiddelse af tilstrækkelig syns- og høreevne samt i øvrigt af den fornødne
åndelige og legemlige førlighed.
På grundlag af oplysningerne i lægeattesten afgøres det, om ansøgeren opfylder de
helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af det ønskede kørekort. Indeholder læ-
geattesten ingen oplysninger om sygdom ud over oplysninger om ansøgerens syns-
tyrke, træffes afgørelsen af kommunen, og ellers træffes afgørelsen af politiet.
Politiet kan i den forbindelse kræve, at der fra speciallæge eller andre fremskaffes en
erklæring eller yderligere oplysninger, herunder at ansøgeren medvirker til lægelige
undersøgelser til afgørelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes
på særlige vilkår. Udgifter i forbindelse med de nævnte undersøgelser afholdes af an-
søgeren.
Generelt gælder der en ulovbestemt pligt for myndigheder til at genoptage behand-
lingen af en sag, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig be-
tydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet
udfald, hvis oplysningen havde foreligget i forbindelse med myndighedens oprindeli-
ge stillingtagen til sagen.
Det betyder, at såfremt politiet i forbindelse med en kørekortsag bliver opmærksom
på, at en afgørelse er truffet på baggrund af fejlagtige oplysninger i lægeattesten, bør
politiet genoptage sagen med henblik på at få sagen tilstrækkeligt oplyst.
Såfremt ansøgeren ikke er enig i politiets kørekortafgørelse, herunder at politikred-
sen ikke vil genoptage kørekortsagen, kan afgørelsen påklages til Trafik- og Byggesty-
relsen.”