Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1597309_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 9. februar 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPLSB
Sagsnr.: 1602546
Dok. nr.: 15365
Sundheds- og Ældreudvalget har den 13. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
198 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jeppe Jakobsen (DF).
Spørgsmål nr. 198:
”Kan ministeren oplyse hvor stor en andel af diabetespatienterne i Region
Sjælland der er i behandling med glukosesensor?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen anmodet Region Sjælland
om bidrag, som oplyser følgende:
”En glukosesensor er et hjælpemiddel til kontinuerlig overvågning af diabetespatien-
ters blodsukker, der kan bruges for sig eller sammen med en insulinpumpe, der lø-
bende tilfører insulin til patientens blod.
Det er i Region Sjælland en lægefaglig vurdering, der afgør, om der er behov for kon-
tinuerlig glukosemonitorering i behandlingen af en konkret diabetespatient. Denne
faglige vurdering skal bygge på den foreliggende videnskabelige evidens om, hvilke
specifikke patientgrupper behandlingen har en positiv effekt på.
Ud fra sådanne principper har en arbejdsgruppe under Dansk Endokrinologisk Selskab
og Dansk Pædiatrisk Selskab udarbejdet en såkaldt klaringsrapport om ”Kontinuerlig
Glukose Monitorering” med anbefalinger for klinisk praksis, idet der til kontinuerlig
glukosemonitorering anvendes glukosesensor.
Region Sjælland følger anbefalingerne fra denne rapport som er følgende:
Børn og unge med diabetes:
Vedvarende real-time CGM bør kunne tilbydes udvalgte børn og unge med type 1 dia-
betes i behandling med basal-bolus regime eller insulinpumpe. Det gælder patienter
med tendens til svær hypoglykæmi og/eller med utilfredsstillende glykæmisk kontrol
d.v.s. med HbA1c over det fastsatte individuelle mål. Det er en forudsætning, at pati-
enten skønnes reelt interesseret i og motiveret for konsekvent og vedvarende anven-
delse af CGM.
Voksne med Type 1-diabetes:
Vedvarende real-time CGM bør kunne tilbydes udvalgte voksne type 1 diabetes pati-
enter i behandling med basal-bolus regime eller insulinpumpe. Det gælder patienter
med tendens til svær hypoglykæmi og/eller med utilfredsstillende glykæmisk kontrol
d.v.s. med HbA1c over det fastsatte individuelle mål. Det er en forudsætning, at pati-
enten skønnes reelt interesseret i og motiveret for konsekvent og vedvarende anven-
delse af CGM.
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om, hvor stor en andel af diabetespatienterne i Region Sjælland der er i behandling med glukosesensor, til sundheds- og ældreministeren
Patienter med Type 2-diabetes:
Vedvarende real-time CGM anbefales ikke ved type 2 diabetes.
Som det fremgår for såvel børn og voksne, er der tale om et tilbud til udvalgte patien-
ter ud fra en konkret lægefaglig vurdering af den enkelte patient, og ikke om at alle
patienter med Type 1-diabetes skal eller bør tilbydes kontinuerlig glukosemonitore-
ring. Der er således ikke tale om en standardbehandling for alle patienter fra patient-
grupperne.
Region Sjællands administration har spurgt de fire somatiske sygehuse om, hvor stor
en andel af diabetespatienterne i Region Sjælland, der er i behandling med kontinuer-
lig glukosemonitorering. Sygehusene har foreløbigt oplyst, at 6 % af børn og unge
med Type 1-diabetes og 1 % blandt voksne med Type 1-diabetes er i behandling med
kontinuerlig glukosemonitorering.
Som nævnt indledningsvis er det en lægefaglig vurdering, der afgør, hvorvidt der skal
bruges kontinuerlig glukosemonitorering i behandlingen af en diabetespatient. Det
gælder også Region Sjælland. I tilfælde, hvor det er blevet oplyst i medier, at en pati-
ent af økonomiske årsager ikke får udført kontinuerlig glukosemonitorering, har Re-
gion Sjællands administration rettet henvendelse til det relevante sygehus’ ledelse og
spurgt til baggrunden for sagen. I hvert af disse tilfælde har sygehusledelsen efter at
have undersøgt sagen oplyst, at det var en lægefaglig vurdering, der lå bag, at der ik-
ke blev brugt kontinuerlig glukosemonitorering i behandlingen af den konkrete pati-
ent.
Det er et kendt fænomen, at når kriteriet for brug af en bestemt klinisk intervention
er en konkret lægefaglig vurdering, kan der være en vis variation i benyttelsen af in-
terventionen – denne variation kan være hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig.
Det er hensigtsmæssigt, at behandling af diabetes med kontinuerlig glukosemonito-
rering sker ud fra opdaterede evidensbaserede kliniske retningslinjer, hvorfor Region
Sjælland netop har anmodet regionens sundhedsfaglige råd i endokrinologi og pædi-
atri om – i samarbejde med de fire sygehusledelser – at udarbejde ny regional vejled-
ning for kontinuerlig glukosemonitorering ved Type 1-diabetes, således at uhensigts-
mæssig variation i behandlingen af diabetes i Region Sjælland kan undgås.
Samtidig har administrationen indskærpet over for sygehusledelserne, at det altid er
en konkret lægefaglig vurdering, der skal afgøre, om en patient tilbydes kontinuerlig
glukosemonitorering.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Louise Steiner Bruun
Side 2