Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1589600_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18. januar 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPTLAU
Sagsnr.: 1600653
Dok. nr.: 352
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. december 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 187 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 187:
”Vil ministeren sikre, at man gør alt for at de pårørende bliver kontaktet i sagen om
65 dødsfald blandt en vestjysk psykiaters patienter? Hvordan vil ministeren i bekræf-
tende fald sikre dette? Der henvises til http://www.dr.dk/nyheder/Indland/
/paaroerende-til-psykiaters-afdoede-patienter-har-intet-hoert”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har i 2015 i forbindelse med sagen om psykiateren fra
Midtjylland anmodet Kammeradvokaten om en juridisk vurdering af Region Midtjyl-
lands muligheder for at kontakte pårørende til afdøde tidligere patienter med henblik
på at vejlede om klage- og erstatningsmuligheder.
Kammeradvokaten har i notat af 15. september 2015 vurderet, at regionen ikke efter
en generel vurdering kan tage kontakt til pårørende til afdøde tidligere patienter med
henblik på at vejlede om klage- og erstatningsmuligheder.
En sådan henvendelse kræver, at regionen foretager en individuel og konkret vurde-
ring af, om regionen må videregive oplysningerne til de pågældende personer efter
persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, dvs. at videregivelse er nødvendig for, at et rets-
krav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Kammeradvokaten vurderer, at det er en nødvendig betingelse for regionens videre-
givelse af oplysninger til de pårørende, at oplysningerne i patientjournalerne gen-
nemgås med henblik på at konstatere, om de afdøde tidligere patienter har udtrykt
ønske om, at de pårørende ikke får kendskab til sygdomsforholdet. Dette nødvendig-
gør en vurdering af, om oplysningerne i patientjournalerne herom må videregives fra
Styrelsen for Patientsikkerhed til regionen.
For så vidt angår Styrelsen for Patientsikkerheds mulighed for at videregive oplysnin-
ger fra patientjournalerne til regionen vurderer Kammeradvokaten, at styrelsen alene
kan videregive oplysninger om, hvem der er patientens nærmeste pårørende, og hvor
det er klart, at den afdøde ikke har udtrykt ønske om, at oplysningerne ikke måtte vi-
deregives. Fra disse patientjournaler kan styrelsen kun videregive de oplysninger,
som er tilstrækkelige og nødvendige, for at regionen kan foretage den ovenfor nævn-
te individuelle og konkrete vurdering.
Kammeradvokatens notat er sendt til orientering til Folketingets Sundheds- og Æl-
dreudvalg den 9. december 2015. Igen vil jeg gerne beklage den sene oversendelse af
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 187: Spm. om ministeren vil sikre, at man gør alt for at de pårørende bliver kontaktet i sagen om 65 dødsfald blandt en vestjysk psykiaters patienter, til sundheds- og ældreministeren
notatet, der skyldtes en fejl i ministeriets interne sagsgang, jf. svar på SUU alm. del
183.
Mit ministerium sendte den 10. december 2015 Kammeradvokatens notat til Region
Midtjylland til videre foranstaltning, idet ministeriet særligt henledte regionens op-
mærksomhed på den del af notatet, hvor Kammeradvokaten vurderer regionens mu-
lighed for at kontakte pårørende. Ministeriet henledte endvidere regionens opmærk-
somhed på, at regionen kan rette henvendelse til Embedslægeinstitutionen under
Styrelsen for Patientsikkerhed.
Ministeriet bad samtidig regionen om at blive orienteret om regionens videre foran-
staltninger i anledning af ministeriets henvendelse.
Region Midtjylland oplyste den 22. december 2015 overfor ministeriet, at regionen
har anmodet Embedslægeinstitutionen om oplysninger til brug for regionens eventu-
elle udsendelse af breve til pårørende til psykiaterens tidligere patienter med henblik
på at vejlede om klage- og erstatningsmuligheder.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Tove Laursen
Side 2