Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18. januar 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1600012
Dok. nr.: 1864815
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. december 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 186 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 186:
”Med henvisning til artiklen ”Fertilitetsklinik tog fejl af æggene: Marcus blev født af
den forkerte kvinde”, der blev bragt på dr.dk den 22. juli 2015 bedes ministeren oply-
se, hvilke initiativer ministeren har taget i forhold til, at Sundhedsstyrelsen skulle
prøve at kontakte den biologiske mor, for at høre om hun ville have kontakt til Mar-
cus?”
Svar:
Jeg har fuld forståelse for, at den unge mand, der er omtalt i artiklen, kan have et øn-
ske om at kende sin biologiske mor og derfor kan have interesse i at få udleveret dis-
se oplysninger fra klinikken.
Som reglerne er i dag, har hverken ministeriet eller Styrelsen for Patientsikkerhed
mulighed for at pålægge eller anmode klinikken at tage kontakt til den biologiske
mor.
Det er imidlertid ministeriets vurdering, at lovgivningen ikke er til hinder for, at klinik-
ken af egen drift kontakter den kvinde, som ægget hidrører fra. En sådan kontakt bør
dog af etiske årsager overvejes grundigt, bl.a. fordi kvinden herved kan blive sat i en
svær følelsesmæssig situation, hvis hun efterfølgende har startet en ny familie.
Endelig kan jeg oplyse, at der siden den omtalte forbytning fandt sted er vedtaget en
række foranstaltninger for at øge sikkerheden i forbindelse med bl.a. fertilitetsbe-
handling, herunder lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane
væv og celler (vævsloven), der trådte i kraft med fuld virkning fra 2007. Det er mit
indtryk, at reglerne i dag sikrer et generelt højt sikkerhedsniveau på landets fertili-
tetsklinikker.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Frederik Rechenback Enelund