Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1589309_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato:
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 1600652
Dok. nr.: 405
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. december 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 185 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 185:
”Vil ministeren tage initiativ til at ændre erstatningssystemet, så eksempelvis patien-
ter, der får en skade, med konsekvenser for det liv de kan leve, også kompenseres for
dette tab, samt at psykiske skader i højere grad tilgodeses end i dag? Der henvises til
http://www.dr.dk/nyheder/politik/politisk-flertal-minister-skal-undersøge-nye-
regler-erstatning ”
Svar:
Patienter, som kommer til skade inden for det danske sundhedsvæsen, kan få erstat-
ning efter patienterstatningsordningen. Reglerne herom er fastsat i lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
For at få erstatning, skal patienten have lidt et økonomisk tab som følge af skaden.
Selve udmålingen af patienterstatningen størrelse, sker, som for udmåling af øvrig er-
statning, efter reglerne i erstatningsansvarsloven, som henhører under justitsminis-
terns ressortområde, idet erstatning dog alene ydes, såfremt den overstiger 10.000
kr. (i lægemiddelskadesager 3.000 kr.).
Der ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, helbredelsesudgifter og andet tab
som følge af skaden og godtgørelse for svie og smerte. Har skaden fået varige følger,
skal der tillige betales godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tab eller forrin-
gelse af erhvervsevne. Såfremt skadelidte afgår ved døden som følge af skaden, kan
der tilkendes erstatning for tab af forsørger samt begravelsesudgifter eller et over-
gangsbeløb.
Det er Patienterstatningen, der træffer afgørelse i patientskadeerstatningssagerne,
og patienten kan, såfremt denne ikke er tilfreds med afgørelsen, anke denne til An-
kenævnet for Patienterstatningen.
Ændringer i rammerne for den eksisterende patienterstatningsordning kræver såle-
des ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, og
ændring i udmålingen af erstatningen kræver ændring af erstatningsansvarsloven,
der som nævnt hører under Justitsministeriets område.
Jeg er parat til at drøfte den i spørgsmålet rejste problemstilling samt tage en generel
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om ministeren vil tage initiativ til at ændre erstatningssystemet, så eksempelvis patienter, der får en skade, med konsekvenser for det liv de kan leve, også kompenseres for dette tab, samt at psykiske skader i højere grad tilgodeses end i dag, til sundheds- og ældreministeren
drøftelse af patienterstatningsområdet med Folketingets sundhedsordførere. Jeg for-
venter at indkalde til møde herom i løbet af foråret.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Mie Saabye
Side 2