Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1589630_0001.png
NOTAT
Undersøgelse af økonomiske konsekvenser
for kommunerne af konkurser blandt private
leverandører af serviceydelser
Den 21. oktober 2015
Sags ID: SAG-2015-04904
Dok.ID: 2101693
[email protected]
Direkte 3370 3397
KL har som opfølgning på en tidligere undersøgelse af konkurser blandt
private leverandører af hjemmepleje undersøgt de økonomiske konsekvenser af
konkurserne for kommunerne. Undersøgelsen er blevet foretaget på vegne af
Sundheds- og Ældreministeriet.
Dette notat vil præsentere resultatet af undersøgelsen.
Respondenter
I den tidligere undersøgelse modtog KL svar fra 80 ud af 98 kommuner. Af de
80 kommuner tilkendegav 30 kommuner at have oplevet mindst en konkurs
blandt deres private leverandører af hjemmepleje og/eller hjemmesygepleje
siden 1. april 2013.
KL har i denne undersøgelse spurgt kommunerne, som i første undersøgelse
tilkendegav at have oplevet en konkurs, hvilke økonomiske omkostninger
konkursen har haft for kommunen. Kommunerne er blevet bedt om
udelukkende at opgive deres ekstraordinære udgifter til konkursen - og ikke
andre afledte omkostninger som eksempelvis omkostninger forbundet med
et lave et nyt udbud eller mistet besparelse på udlicitering af opgaven.
Ud af de 30 kommuner har KL modtaget svar fra 27 kommuner. De tre
kommuner, som ikke har besvaret denne undersøgelse, tilkendegav i den
tidligere undersøgelse hver at have oplevet en konkurs blandt deres private
leverandører af hjemmehjælp, som tilsammen berørte omkring 200 borgere.
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
Telefon 3370 3397
www.kl.dk
Side 1/4
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm. om, hvilken form for aftale eller kontrakt de kommuner, der har oplevet konkurser i den private ældrepleje, har haft indgået med de private selskaber, til sundheds- og ældreministeren
1589630_0002.png
Desuden har en enkelt kommune i forbindelse med denne undersøgelse
korrigeret deres svar på den tidligere undersøgelse. Der var ikke tale om en
egentlig konkurs af en privat leverandør af hjemmehjælp men en
tilbagetrækning af kontrakten. Denne kommune indgår derfor ikke i de
nedenstående resultater.
Konkurser i forhold til godkendelsesmodel eller udbudsmodel
Nedenstående tabel viser fordelingen af kommuner, som benyttede enten
godkendelses- eller udbudsmodellen, på det tidspunkt konkursen fandt sted.
Godkendelsesmodel
19 kommuner
Udbudsmodel
3 kommuner
Der mangler data fra 3 af kommunerne. Desuden tilkendegiver en
kommune, at den konkursramte leverandør både havde vundet et udbud i et
mindre distrikt af kommunen og leverede hjemmehjælp under
godkendelsesmodellen i kommunens andre distrikter. Som følge er denne
kommune ikke medtaget i tabellen.
Som tabellen viser, har størstedelen af konkurserne fundet sted under
godkendelsesmodellen.
Ekstra udgifter i forbindelse med konkurser
I alt har konkurserne blandt private leverandører af hjemmehjælp og/eller
hjemmesygepleje kostet kommunerne 3.986.096 kr. i ekstra udgifter. Det
skal imidlertid understreges, at tallet er behæftet med meget stor usikkerhed.
For det første opgøres udgifter til konkurser ikke selvstændigt i de
kommunale regnskaber og størstedelen af kommunerne i undersøgelsen har
derfor udelukkende kunne give et meget overordnet skøn på deres
ekstraudgifter i forbindelse med konkursen. Det er kun et fåtal af de
adspurgte kommuner, som i forbindelse med konkursen har fået foretaget
en selvstændig opgørelse over deres udgifter. For det andet ses en variation
i kommunernes opgørelse af ekstraudgifter. Eksempelvis har nogle
kommuner i deres svar medtaget udgifter som udgifter til porto og nøgler,
mens andre kommuner udelukkende har opgivet udgifter til personale. Det
er ikke muligt ud fra besvarelserne at bedømme, hvorvidt forskellen skyldes
en forskel i udgiftsposterne eller en forskel i kommunernes afgrænsning af
ekstraudgifterne. For det tredje har syv kommuner grundet et lille antal
berørte borgere tilkendegivet, at udgifterne til konkurserne har været
forholdsvis små og angiver i undersøgelsen ikke at have haft nogle udgifter.
2
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm. om, hvilken form for aftale eller kontrakt de kommuner, der har oplevet konkurser i den private ældrepleje, har haft indgået med de private selskaber, til sundheds- og ældreministeren
For det fjerde har en enkelt kommune udelukkende kunne opgøre sine
direkte merudgifter, men ikke de indirekte merudgifter.
Der er en stor spredning i udgifterne til en konkurs blandt kommunerne.
De kommuner, hvor flest borgere har været berørt af konkursen, er
imidlertid generelt de samme kommuner, som tilkendegiver at have haft
flest udgifter til at håndtere konkursen. Samtidigt er der en tendens til, at
kommuner, som har kunne håndtere konkursen alene ved at tage kontakt til
de berørte borgere med henblik på valg af ny leverandør, har haft færre
udgifter til konkursen.
Foruden ovenstående tal for kommunernes udgifter til konkurserne oplyser
to kommuner, at de kan risikere at hæfte for tidligere medarbejderes
tilgodehavender i det konkursramte firma. Det skyldes, at kurator i
forbindelse med konkursbehandlingen har vurderet, at der er sket en
virksomhedsoverdragelse fra den private leverandør til kommunen og som
følge heraf har LG afvist at betale medarbejdernes tilgodehavender i det
konkursramte firma. Hvis de to kommuner ender med at skulle hæfte for
medarbejdernes tilgodehavender, kan regningen for konkurserne risikere at
lyde på over 15 millioner kroner tilsammen. Der er imidlertid endnu ikke
sket en endelig afgørelse i sagerne.
Udgiftsposter
Nedenfor er listet en række af kommunernes udgiftsposter i forbindelse
med konkurserne:
Mer- og overarbejde hos leverandørerne
Vikartimer hos leverandørerne
Kontakt til berørte borgere
Administration
Advokatbistand i forbindelse med konkursbehandlingen
Afregning med kurator
Overtagelse af elever
Tabt betaling for deltagelse i konference
Udskiftning af nøgler
Porto
Som nævnt er det ikke alle kommuner, som i deres svar har opgivet alle
ovenstående udgiftsposter. De fleste kommuner har imidlertid haft ekstra
udgifter til administration og kontakt med de berørte borgere.
3
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm. om, hvilken form for aftale eller kontrakt de kommuner, der har oplevet konkurser i den private ældrepleje, har haft indgået med de private selskaber, til sundheds- og ældreministeren
Refusion af udgifter
8 kommuner har i deres kontrakter med de private leverandører stillet krav
om enten bankgaranti, anfordringsgaranti eller sikkerhedsstillelse. Dertil
kommer, at en enkelt kommune fremadrettet er begyndt at stille krav om
bankgaranti. Der mangler imidlertid data fra 11 af kommunerne og som
følge må tallet tages med forbehold.
Af de 8 kommuner har 3 fået refunderet udgifter i forbindelse med
konkursen. Den ene af de tre kommuner har fået dækket alle sine udgifter i
forbindelse med konkursen på over 300.000 kr., mens en anden af
kommunerne har fået udbetalt en bankgaranti på 50.000 kr. Det skal
imidlertid bemærkes, at denne kommune i forbindelse med en anden
konkurs i samme periode ikke kunne få bankgarantien udbetalt. Den sidste
af de tre kommuner har desværre ikke har oplyst det refunderede beløb i sit
svar. Foruden ovenstående kommuner, som har fået refunderet udgifter,
har en kommune tilbageholdt en afregning med det konkursramte firma.
De sidste 5 af de 8 kommuner med krav om bankgaranti har ikke haft
væsentlige udgifter konkursen.
Der er ingen af de resterende kommuner i undersøgelsen, som har angivet
at have fået refunderet udgifter i forbindelse med konkursen. En enkelt
kommune tilkendegiver imidlertid at have gjort krav i konkursboet, men
sagen er endnu ikke afgjort.
4