Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15. januar 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPSHM
Sagsnr.: 1508135
Dok. nr.: 1870503
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. december stillet følgende
spørgsmål nr. 175 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål nr. 175:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på SUU alm. del - spørgsmål 238 (2014-15 2. sam-
ling) oplyse, hvorvidt ministeren vil tage initiativ til, at det skal indgå som en eksplicit
del af kommissoriet for udvalgsarbejdet om en samlet plan for det nære sundheds-
væsen, at udskrivning til hjemløshed af bl.a. mennesker med en psykisk sygdom skal
bekæmpes, herunder hvad tidsplanen for udvalgsarbejdet er?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det af kommissoriet for udvalget om det nære og sammenhæn-
gende sundhedsvæsen eksplicit vil fremgå, at udvalget særligt vil have fokus på ældre
medicinske patienter, patienter med kroniske sygdomme samt patienter med psyki-
ske lidelser, herunder dobbeltbelastede.
Mennesker med psykiske lidelser har ofte forløb, der går på tværs af sektorer, og der
er behov for at skabe en bedre sammenhæng i behandlingsforløbene på tværs.
I forhold til tidsplan for udvalgsarbejdet, kan jeg oplyse, at udvalget nedsættes i janu-
ar 2016, og det fremgår af kommissoriet, at arbejdet forventes afsluttet i 2016.
./.
Kommissoriet er d.d. sendt til orientering til Folketingets Sundheds- og Ældreudval-
get. Kommissoriet vedlægges desuden også nærværende svar.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Sandra Husted Manata