SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om, hvilken evidens der ligger til grund for den nationale satsning for folk med lungesygdomme, hvor der er afsat 250 mio. kr., der bl.a. skal anvendes til tidligere opsporing af KOL-patienter, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 1. februar 2016

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: DEPASFA

Sagsnr.: 1601669

Dok. nr.: 7480

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. december 2015 stillet følgende

spørgsmål nr. 172 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF).

Spørgsmål nr. 172:

Vil ministeren redegøre for, hvilken evidens der ligger til grund for den nationale

satsning for folk med lungesygdomme, hvor der er afsat 250 mio. kr., der

bl.a. skal anvendes til tidligere opsporing af KOL-patienter? Ministeren bedes i

sit svar forholde sig til, at der kan sættes spørgsmålstegn ved effekten ved at

screene for KOL, jf.

http://www.uspreventiveservicestaskforce.org/Page/Document/draft-

recommendation-statement159/chronic-obstructive-pulmonary-disease-screening

Svar:

Mit ministerium har til brug for besvarelsen anmodet Sundhedsstyrelsen om bidrag,

som oplyser følgende:

”I forbindelse med udviklingen af forløbsplaner udarbejder Sundhedsstyrelsen faglige

anbefalinger for opsporing, behandling, rehabilitering og opfølgning af personer med

KOL.

Anbefalingerne skal medvirke til, at der sker en tidlig opsporing af mennesker med ri-

siko for at have KOL samt til at patienter med KOL får behandling, rehabilitering, pal-

liation og opfølgning af høj, ensartet kvalitet.

I publikationen ’Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL’

som

Sundhedsstyrelsen udgav ultimo 2015 gives der således anbefalinger for tidlig opspo-

ring af mennesker med KOL med det formål at finde personer, der har KOL, men hvor

sygdommen ikke er blevet diagnosticeret.

Baggrunden herfor er beskrevet i ’Baggrundsnotat – præmisser for anbefaling for tid-

lig opsporing af KOL’

. I dette notat gøres der rede for begrundelserne for at vælge

målgruppen for tidlig opsporing af KOL og evidensen herfor i form af udvalgte littera-

turreferencer.

I nævnte anbefalinger (kapitel 2.1) understreges det tillige, at tilbud om spirometri i

forhold til målgruppen ’Personer der ryger eller er udsat for lungeskadelige stoffer’

skal ske efter vurdering af risikoeksponering (se nærmere kapitel 2.3).

http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/8365DCEC9BB240A0BD6387A81CBDBB49.ashx

http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/96EC3FD744074485B168B99770D60078.ashx

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om, hvilken evidens der ligger til grund for den nationale satsning for folk med lungesygdomme, hvor der er afsat 250 mio. kr., der bl.a. skal anvendes til tidligere opsporing af KOL-patienter, til sundheds- og ældreministeren

Der er således ikke tale om en generel befolkningsscreening for KOL, men om en ind-

sats der har som formål at udrede patienter, der i forvejen er i kontakt med alment

praktiserende læge, og hvor der erkendes risikofaktorer eller symptomer på KOL.

På given foranledning er Sundhedsstyrelsen blevet opmærksom på, at afsnittet i an-

befalingerne vedrørende tidlig opsporing af KOL, særligt angivelsen af målgruppen

der skal tilbydes spirometri (lungefunktionsundersøgelse) er uklart og ikke fremstår

velbegrundet. Sundhedsstyrelsen vil derfor snarest gennemgå denne del af anbefa-

lingerne mhp. ændring eller præcisering af anbefalingerne vedr. målgrupper for spi-

rometri. Sundhedsstyrelsen vil i den forbindelse indhente relevant faglig rådgivning,

ligesom styrelsen vil vurdere behovet for gennemgang af evidensen evt. efter meto-

der anvendt i de nationale kliniske retningslinjer. Sundhedsstyrelsen har samtidig pr.

22. januar på sin hjemmeside markeret, at denne del af anbefalingerne er under revi-

sion.

Sundhedsstyrelsen kan i øvrigt oplyse, at styrelsen i 2015 udgav opdaterede anbefa-

linger for indførsel af nationale screeningsprogrammer. Der er således opstillet en

række kriterier for indførsel af nationale screeningsprogrammer i Danmark. Det

fremgår ligeledes af denne publikation, at Sundhedsstyrelsens brug af begrebet

screeningsprogrammer ikke omfatter tidlig målrettet opsporing af sygdom ved hen-

vendelse til sundhedsvæsenet af anden årsag, tidlig målrettet udredning ved besked-

ne symptomer på den pågældende sygdom eller målrettet undersøgelse på grund af

familiær ophobning af en bestemt sygdom.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Anne-Sofie Fanøe

Side 2