Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1585792_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 6. januar 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1508126
Dok. nr.: 1860121
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. december 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 163 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 163:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. december 2015 fra Pernille
Schriver vedr. sammenhæng mellem trådløst udstyr og autisme, jf. SUU
alm. del - bilag 101.”
Svar:
Ikke-ioniserende strålings potentielle skadevirkninger på mennesker følges tæt af
Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at der findes enkelte undersøgelser, der peger på mulig-
heden af, at elektromagnetiske felter i det radiofrekvente område (REMF) kan have
skadevirkninger på mennesker. Samlet set vurderer Sundhedsstyrelsen imidlertid, at
der på baggrund af den viden, der foreligger i dag, både nationalt og internationalt,
ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag til at bekræfte de påståede sammen-
hænge.
Den stadige udvikling af nyt teknologisk udstyr herunder smartphones, tablets o. lign.
kan medføre, at den enkelte borgers udsættelse for REMF i forskellige situationer kan
være højere end tidligere. Samlet set er den samlede udsættelse for REMF dog fort-
sat væsentligt under de anbefalede grænseværdier.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at når alle de nuværende teknologier bliver sammen-
holdt, er mobiltelefonen fortsat den vigtigste kilde til REMF for den enkelte borger.
Det er fortsat Sundhedsstyrelsens vurdering, at borgerne og især børn og unge ud fra
forsigtighedsprincippet bør begrænse samtaler i mobiltelefon mest muligt og anven-
de håndfrit udstyr, alternativt sende sms. Anbefalingen er i overensstemmelse med
tilsvarende anbefalinger i bl.a. Norge og Sverige. Anbefalingen vedrører udelukkende
den direkte udsættelse for REMF fra brug af egen mobiltelefon.
Sundhedsstyrelsen finder på nuværende tidspunkt ikke, at der er behov for yderligere
begrænsninger i anvendelsen eller fastsættelse af lavere grænseværdier i forbindelse
med anvendelse af trådløs teknologi.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Patrick Kofod Holm