SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/12-15 fra LGBT Danmark vedr. fratagelse af reproduktive rettigheder, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 25. februar 2016

Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-

politik

Sagsbeh.: DEPCRV

Sagsnr.: 1602020

Dok. nr.: 9953

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. december 2015 stillet følgende

spørgsmål nr. 156 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).

Spørgsmål nr. 156:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. december 2015 fra LGBT-

Danmark vedr. fratagelse af reproduktive rettigheder, jf. SUU alm. del

–

bilag 80.”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Styrelsen for

Patientsikkerhed, hvortil jeg kan henholde mig.

Styrelsen udtaler blandt andet følgende:

”I direktiv 2006/17/EF (vævsdirektivet, red.) sondres mellem partnerdonation og do-

nationer fra andre end partnere. Ved partnerdonation forstås en donation af kønscel-

ler mellem en mand og en kvinde, som erklærer at stå i et intimt fysisk forhold til hin-

anden.

”Intimt fysisk forhold” er således en del af EU-lovgivningen og skal fortolkes i over-

ensstemmelse hermed. Hvad der nærmere, i henhold til direktivet, skal lægges i kra-

vet om intimt samvær mellem partnere, er således et spørgsmål for EU-Domstolen.

Det er dog Styrelsen for Patientsikkerheds opfattelse, at ”intimt fysisk forhold” i hvert

fald omfatter seksuelt samvær.

En HIV-smittet kan kun anvendes som donor, når der er tale om partnerdonation.

Dette skyldes, at assisteret reproduktion kun kan forekomme med en kendt sæddo-

nor (ikke partnerdonation), når denne er testet negativ ved en HIV-test. Det fremgår

således af vævsdirektivet 2006/17/EF, bilag 3.2, at ”Donorer skal på en serum- eller

plasmaprøve være testet negative for hiv 1 og 2, HCV, HBV og syfilis i overensstem-

melse med afsnit 1.1 i bilag II, og sæddonorer skal desuden på en urinprøve være te-

stet negative for klamydia ved hjælp af nukleinsyre-amplifikationsteknologi (NAT)”.

Dette afsnit gælder for andre end partnere, hvilket betyder, at samme krav ikke stilles

ved partnerdonation.”

Styrelsen oplyser videre:

”Direktivet giver således ikke mulighed for, at en HIV-smittet person kan blive donor,

når der er tale om donation fra andre end partnere. Det tager derfor ikke højde for

den situation, hvor eksempelvis en HIV-smittet mand og en kvinde aftaler, at de godt

vil have et barn sammen, selv om de ikke er partnere, og det formentlig kun er med

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/12-15 fra LGBT Danmark vedr. fratagelse af reproduktive rettigheder, til sundheds- og ældreministeren

denne kvinde, at der vil blive født børn med hjælp af sæd fra donor. Dette ville kræve

en ændring af direktivet.”

Tillige oplyser styrelsen, at ovenstående er implementeret i dansk ret ved bekendtgø-

relse nr. 764 af 26. maj 2015 om humane væv og celler, og at direktivet ikke giver mu-

lighed for, at vi i Danmark nationalt fastsætter særregler, som gør det muligt, at en

HIV-smittet kan være sæddonor, når der er tale om donation fra andre end partnere.

Dette har styrelsen ved flere lejligheder skrevet til Landsforeningen for bøsser, lesbi-

ske, biseksuelle og transpersoner (LGBT), ligesom Folketingets Ombudsmand er nået

til samme fortolkning af vævsdirektivet ved afgørelse af en klage fra LGBT i 2014.

Videre oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed følgende:

”LGBT har rejst sagen over for EU-kommissionen i brev af 10. august 2015. Kommissi-

onen har i deres svar herpå af 18. september 2015 bl.a. anført, at Kommissionens

kompetence for så vidt angår væv og celler omhandler kvalitet og sikkerhed, mens

etiske spørgsmål på området hører under medlemsstaterne. Kommissionen under-

streger herudover, at overholdelse af menneskerettighederne er vigtigt for EU i for-

bindelse med lovgivning. Kommissionen henviser i denne forbindelse til Betragtning

22 i vævsdirektivet 2004/23/EC: ”Dette direktiv respekterer de grundlæggende ret-

tigheder og overholder de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, og tager i fornødent omfang hensyn til kon-

ventionen om beskyttelse af menneskerettigheder og menneskelig værdighed i for-

bindelse med anvendelse af biologi og lægevidenskab: konvention om menneskeret-

tigheder og biomedicin”.

Kommissionen bemærker desuden, at hverken direktiv 2004/23/ EF eller dets gen-

nemførelsesdirektiver, navnlig direktiv 2006/17/EF, efter Kommissionens opfattelse

diskriminerer donorerne baseret på deres seksuelle orientering. Direktiv 2006/17 / EF

fastslår alene, at de kompetente myndigheder skal sikre overholdelse af visse udvæl-

gelseskriterier for donorer af kønsceller. Bilag III til direktivet specificerer, at disse ud-

vælgelseskriterier er forskellige for partnerdonation, som forudsætter et intimt fysisk

forhold mellem manden og kvinden, der gennemgår fertilitetsbehandling, og donati-

oner af andre end partnere.

Kommissionen anfører videre, at det i Betragtning 5 (direktiv 2006/17/EF) præciseres,

at den forskellige behandling af partner- og ikke-partnerdonationer er berettiget un-

der hensyntagen til, at "risikoen for modtageren anses mindre end for donation fra

tredjemand". Differentieringen i behandlingen er således ikke baseret på seksuel ori-

entering, men på medicinske risici.

Styrelsen for Patientsikkerhed mener på baggrund heraf ikke, at Kommissionens svar

af 18. september 2015 er i modstrid med styrelsens besvarelser til LGBT.”

Afslutningsvis oplyser styrelsen, at vask af sæd fra mænd smittet med f.eks. HIV (så-

kaldt ”sædvask”) er en risikonedsættende procedure i forbindelse med fertilitetsbe-

handling. Smitteoverførsel kan dog aldrig helt udelukkes, og en række forudsætnin-

ger skal være til stede. Det er bl.a. en forudsætning for behandling, at HIV-

sygdommen er under acceptabel kontrol.

Jeg vil gerne fremhæve, at jeg har stor forståelse for, at reglerne kan opleves som

uretmæssigt forskelsbehandling, men sondringen ift. donorer er, som det fremgår af

Side 2

ovenstående, ikke baseret på seksuel orientering, men på medicinske risici. På den

baggrund foretager jeg mig ikke yderligere i sagen.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Camilla Rosengaard Villumsen

Side 3