Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 2. juni 2016
Enhed: Psykiatri og
Lægemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 1605080
Dok. nr.: 78431
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. december 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 150 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 150:
”Hvornår forventer ministeren, at den ændrede Arjeplog-aftale er underskrevet
og ratificeret i de nordiske lande, og hvad omfatter ændringen?”
Svar:
Nordisk Ministerråd for social- og sundhedspolitik (MR-S) besluttede den 9. septem-
ber 2015 at revidere den nugældende Arjeplog-aftale (”Overenskomst om fælles nor-
disk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundheds- og veterinærvæ-
senet”). Formålet er et ønske om at styrke patientsikkerheden og undgå dobbeltad-
ministration som følge af, at EU's reviderede anerkendelsesdirektiv implementeres i
de nordiske lande.
Arjeplog-aftalen regulerer både
gensidig anerkendelse af autoriserede sundhedsper-
soner
i de nordiske lande og
udveksling af tilsynsoplysninger
mellem disse lande.
Nordisk Ministerråd havde derfor inden sin beslutning bedt Nordisk arbejdsgruppe
for sundhedspersonale om at undersøge dækningsområdet for anerkendelsesdirekti-
vet i forhold til Arjeplog-aftalen på begge områder. Arbejdsgruppen fremsendte sine
konklusioner i en undersøgelse fra april 2015.
Vedrørende
gensidig anerkendelse
konkluderede arbejdsgruppen, at der er behov for
at ændre Arjeplog-aftalen for at sikre, at færøsk og grønlandsk uddannede sygeple-
jersker og social- og sundhedsassistenter kan få adgang til at arbejde i de nordiske
lande på samme vilkår som EU-borgere, ligesom sygeplejersker og social- og sund-
hedsassistenter uddannet i de andre nordiske lande kan få adgang til at arbejde i
Grønland og på Færøerne.
Vedrørende
udveksling af tilsynsoplysninger
konkluderede arbejdsgruppen i april
2015, at en ophævelse af overenskomsten ikke vil have negative konsekvenser for
udveksling af tilsynsoplysninger imellem de nordiske lande eller for tilsynsmyndighe-
dernes adgang til at tilbagekalde godkendelse ved bortfald af primærgodkendelsen,
da dette er reguleret i EU-direktivet 2005/36 om anerkendelse af faglige kvalifikatio-
ner.
Beslutningen om at ændre Arjeplog-aftalen hviler dermed på en forudsætning om, at
EU-reglerne og den nye advarselsordning i IMI-systemet (International Market Infor-
mation System) har samme dækningsområde som Arjeplog-aftalen, og at de imple-
menteres og fungerer godt i alle nordiske lande.