Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1564952_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 6. november 2015
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPELO
Sagsnr.: 1506275
Dok. nr.: 1806165
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. oktober 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 15 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra SF (Jonas Dahl).
Spørgsmål nr. 15:
”Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at patienter til Øfeldt Centrene ligestilles
med andre patienter i det offentligt finansierede sundhedsvæsen, ved at lade specia-
liseret ambulant behandling på Øfeldt Centrene blive omfattet af reglerne om syge-
husbehandling i lov om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, så-
dan som de allerede er det i sundhedsloven?”
Svar:
Jeg lægger til grund, at spørgsmålet omhandler patienter på Øfeldt Centrenes mulig-
hed for at søge om erstatning i henhold til patienterstatningsordningen i Lov om kla-
ge- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, idet der i spørgsmålet refere-
res til Øfeldt Centrene, og deres mulighed for at blive omfattet af begrebet sygehus-
behandling.
Det fremgår af Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19,
stk. 1, nr. 1, at der ydes erstatning til patienter eller efterladte til patienter, som her i
landet påføres en skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende,
som er foretaget på et sygehus eller på vegne af dette.
Mit svar indeholder derfor ikke en stillingtagen til klagesystemet, som Lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet også omfatter.
Som det fremgår af mit svar d.d. på SUU alm. del spørgsmål 12, har ministeriet nedsat
en arbejdsgruppe, der er ved at analysere dækningsområdet i Lov om klage- og er-
statningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Jeg afventer ovennævnte analyse, så jeg, på baggrund af arbejdsgruppens anbefalin-
ger, kan forholde mig til, hvem dækningsområdet fremadrettet skal omfatte.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Elisabeth Ørtz