Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1593503_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29. januar 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPASFA
Sagsnr.: 1601529
Dok. nr.: 7041
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 145 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 145:
Hvad er ministerens vurdering af opsporingsgraden i Danmark af arveligt forhøjet ko-
lesterol (familiær hyperkolesterolæmi (FH)), og er ministeren bekendt med den ind-
sats imod FH, som finder sted i nogle af vore nabolande, navnlig i Sverige og Norge?
Svar:
Mit ministerium har til brug for besvarelsen anmodet Sundhedsstyrelsen om bidrag,
som oplyser følgende:
”Familiær hyperkolesterolæmi (FH) omfatter en række arvelige sygdomme, som er
forbundet med svær forhøjelse af kolesterol, særligt det såkaldte LDL-kolesterol (lav
densitets lipoprotein kolesterol). FH er en autosomal dominant arvelig sygdom. Det
betyder, at personer med ét sygt gen (heterozygote) er i høj risiko for at have svært
forhøjet kolesterol og at udvikle hjertekarsygdom, og at børn af personer, som er he-
terozygote, har 50 % chance for at arve sygdommen.
Den anslåede prævalens af heterozygot FH er ca. 0,2 % (1:500) i de fleste
befolkninger, herunder også den danske. I Danmark er der således anslået ca. 10.000
personer med heterozygot FH. Nyere undersøgelser har dog påpeget, at mutationen
måske forekommer mere hyppigt. Personer med to syge gener (homozygote) fore-
kommer meget sjældent, anslået med ca. 1 pr. million.
På sygehusområdet foregår varetagelsen af kliniske slægtningeundersøgelser, gene-
tisk blod-prøveanalyse og genetisk rådgivning ved arvelige hjertesygdomme, herun-
der FH, på udvalgte sygehuse i hver region (regionsfunktion). Dette fremgår af den
gældende specialevejledning for kardiologi. I den aktuelle revision af specialeplanen
er det yderligere præciseret i de reviderede specialevejledninger for klinisk genetik og
klinisk biokemi, at genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved arvelige hjertesyg-
domme, herunder FH, skal varetages som regionsfunktion. Det fremgår af de revide-
rede specialevejledninger inden for kardiologi, klinisk genetik og klinisk biokemi, at
varetagelsen af FH skal foregå i et tæt samarbejde mellem de tre specialer.
Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) har i 2012 haft fokus på området og har udarbejdet
et holdningspapir, hvor de blandt andet anbefaler systematisering og udbygning af
familieopsporingen. DCS har desuden etableret et nationalt web-baseret stamtavle-
program for arvelige hjertesygdomme (PROGENY), der gør udredningen nemmere.
Herudover har DCS i 2013 opdateret deres vejledning om arvelige hjertesygdomme,
herunder udredning af patienter med FH og deres slægtninge. DCS har desuden i
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 145: Spm. om ministerens vurdering af opsporingsgraden i Danmark af arveligt forhøjet kolesterol, til sundheds- og ældreministeren
2015 opdateret deres nationale cardiologiske behandlingsvejledning (NBV) om arveli-
ge hjertesygdomme, som også omhandler udredning og opsporing af FH.
En videnskabelig artikel fra 2013 anslår, at opsporingsgraden i Danmark er ca. 4 %
(baseret på ovennævnte anslåede forekomst). Af samme artikel fremgår, at opspo-
ringsgraden i Holland og Norge er henholdsvis 71 % og 47 %.
Det er oplyst til Sundhedsstyrelsen, at den høje opsporingsgrad i Holland kan tilskri-
ves, at man for ca. 20 år siden, på baggrund af en særbevilling, iværksatte en centrali-
seret indsats med udgangspunkt i en klinik med særlig ekspertise i forhøjet kolesterol
i Amsterdam. Der blev etableret udkørende teams, som opsøgte familiemedlemmer
til alle identificerede patienter med FH, og som tilbød måling af kolesterol, og hvis
dette var forhøjet, en gentest. Indsatsen er efterfølgende udbredt til flere klinikker,
men gentest og registrering i en database forgår angiveligt fortsat centralt. Det er op-
lyst til Sundhedsstyrelsen, at indsatsen i Norge også har været baseret på en centrali-
sering og systematisering af undersøgelser af patienter og pårørende på ét hospital i
Oslo.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Anne-Sofie Fanøe
Side 2