SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om kommentar til artiklen Ingen stoppede privathospital: Elendig kvalitet fik lov til at fortsætte år efter år, der blev bragt i Dagens Medicin den 20. november 2015, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 22. december 2015

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: DEPKNI

Sagsnr.: 1507994

Dok. nr.: 1854409

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. november 2015 stillet følgende

spørgsmål nr. 134 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF).

Spørgsmål nr. 134:

”Vil ministeren kommentere oplysningerne i artiklen ”Ingen stoppede privathospital:

Elendig kvalitet fik lov til at fortsætte år efter år”, der blev bragt i Dagens Medicin den

20. november 2015, og redegøre hvorfor der ikke er blevet grebet ind fra Sundheds-

styrelsens side? ”

Svar:

Til brug for min besvarelse har ministeriet anmodet om bidrag fra Sundhedsstyrelsen

og Styrelsen for Patientsikkerhed, som oplyser følgende:

”Baggrund

Sundhedsstyrelsen godkender, jf. sundhedsloven, placeringen af specialfunktioner på

regionale og private sygehuse. I forbindelse med en ansøgningsrunde foretager

Sundhedsstyrelsen en bedømmelse af det samlede ansøgningsmateriale fra ansøger-

ne, og der tildeles godkendelser til varetagelse af den enkelte specialfunktion.

Ved tildeling af en tilladelse til at varetage en specialfunktion påtager det enkelte sy-

gehus sig samtidig forpligtelsen til at underrette Sundhedsstyrelsen, hvis forudsæt-

ningerne for tildelingen, herunder volumen, kvalitet eller andre forudsætninger æn-

drer sig, således at Sundhedsstyrelsen har mulighed for at vurdere om hospitalet

fortsat kan bevare sin tilladelse til at varetage funktionen. Sundhedsstyrelsen retter

årligt henvendelse til alle hospitaler, som varetager specialfunktioner, og beder om

en statusafrapportering for varetagelsen af specialfunktionen.

Sundhedsstyrelsens godkendelse af Privathospitalet Danmark

Ved indførelsen af specialeplanen i 2010 søgte Privathospitalet Danmark om godken-

delse til at udføre den regionale specialfunktion inden for ortopædisk kirurgi:

Knænære osteotomier og unikompartmentale knæalloplastikker. Hospitalets ansøg-

ning blev vurderet ud fra de gældende kriterier, og det var Sundhedsstyrelsens vurde-

ring, at hospitalet levede op til de stillede krav om tilstrækkeligt volumen, erfaring og

kvalitet til at kunne varetage disse operationer.

I forbindelse med de årlige statusafrapporteringer har Privathospitalet Danmark ikke

oplyst styrelsen om, at der var eller havde været problemer med varetagelsen af den

pågældende specialfunktion. I den seneste statusafrapportering fra d. 27. april 2015

har Privathospitalet Danmark oplyst Sundhedsstyrelsen, at ”specialeplanen overhol-

des på Privathospitalet Danmark vedr. hofte- og knæalloplastik”. Enhed for Sygehuse

og Beredskab, som varetager den daglige drift af specialeplanen i Sundhedsstyrelsen,

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om kommentar til artiklen Ingen stoppede privathospital: Elendig kvalitet fik lov til at fortsætte år efter år, der blev bragt i Dagens Medicin den 20. november 2015, til sundheds- og ældreministeren

Side 2

modtog heller ikke fra andre informationer herom, og er således først med Dagens

Medicins henvendelse i slutningen af september i år blevet opmærksom herpå.

Henvendelsen fra Dagens Medicin bevirkede, at Sundhedsstyrelsen den 22. oktober

2015 rettede en uddybende henvendelse til hospitalet. Tilbagemeldingen afdækkede,

at hospitalet ikke varetog specialfunktionen som aftalt pga. for lavt volumen, og

Sundhedsstyrelsen varslede derfor fratagelse af godkendelsen den 20. november.

Hospitalet er efterfølgende den 4. december blevet frataget godkendelsen, og må så-

ledes ikke fremover varetage den pågældende specialfunktion for offentligt finansie-

ret patientbehandling.

Overvågning af kvalitetsproblemer

De kliniske kvalitetsdatabaser er et meget væsentligt værktøj til at overvåge kvalite-

ten på danske sygehuse og afdelinger og bør udnyttes af såvel de, som driver sygehu-

sene, herunder både lokale og centrale ledelser, som af de centrale myndigheder,

herunder Sundhedsstyrelsen, Patientsikkerhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen

og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Driften af de kliniske kvalitetsdatabaser er et regionalt ansvar. Sundhedsstyrelsen har

generelt et godt samarbejde med de regionale databaseorganisationer, og følger ge-

nerelt området, herunder årsrapporter m.v. fra de store kliniske kvalitetsdatabaser.

I den pågældende sag burde Sundhedsstyrelsen have haft en større opmærksomhed

rettet mod den pågældende regionsfunktion i Dansk Knæalloplastikregister. Sund-

hedsstyrelsen finder dog samtidigt, at organisationen omkring de kliniske databaser,

herunder RKKP, de regionale kompetencecentre og de faglige styregrupper for de en-

kelte databaser har et ansvar for at gøre Sundhedsstyrelsen og andre relevante myn-

digheder opmærksomme på kvalitetsproblemer, der erkendes i databaseregi.

Fremadrettet vil Sundhedsstyrelsen etablere et endnu tættere og mere formaliseret

samarbejde mellem de relevante parter, herunder med aftale om principper og mo-

deller for systematisk rapportering af konstaterede kvalitetsproblemer til Sundheds-

styrelsen og andre relevante myndigheder.

Bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed om tilsynet med privathospitalet

Embedslægeinstitution Øst og Tilsyn var indtil den 1. november 2015 en del af Sund-

hedsstyrelsen, men er nu en del af den nye Styrelse for Patientsikkerhed.

Sundhedsstyrelsen har indhentet følgende bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed

med hensyn til den tilsynsmæssige opfølgning med privathospitalet.

”Danske Regioner og Regionernes Kvalitetsorganisation kontaktede i foråret 2015

Embedslægeinstitution Øst og Tilsyn, i den daværende Sundhedsstyrelse, da man var

blevet gjort opmærksom, at Dansk Knæalloplastikregister havde konstateret proble-

mer med revisionsraterne for knæalloplastikoperationerne i 2010-2012 på Privatho-

spitalet Danmark. Der blev rettet henvendelse på baggrund af opgørelsen i registrets

årsberetning for 2014.

Det blev blandt andet oplyst, at privathospitalet havde oplyst, at man havde afskedi-

get en af de ortopædkirurger, der havde udført en et større antal af operationerne,

og at lægen havde været under skærpet tilsyn af Sundhedsstyrelsen på grund af de

Side 3

store revisionsrater. Danske Regioner afventede desuden en rapport fra Privathospi-

talet om forholdene.

Da det ikke fremgik hvem lægen var, blev Danske Regioner anmodet om at oplyse

navn og autorisationsnummer på den pågældende læge. Danske Regioner blev desu-

den bedt om at blive orienteret, hvis den ventede rapport ikke blev fundet tilfredsstil-

lende.

Embedslægeinstitutionen var den 24. og 26. marts 2015 på planlagt tilsynsbesøg på

privathospitalet som led i lovbundne tilbagevendende tilsyn efter sundhedsloven §

215a. Det var de tilsynsgåendes indtryk, at der var den fornødne opmærksomhed på

den rejste problematik om knæoperationerne. Ved selve tilsynet blev der inden for

nogle målepunkter konstateret en række problemer. Den 11. maj 2015 sendte pri-

vathospitalet en redegørelse for opfølgning på disse forhold, og styrelsen vurderede

efterfølgende, at stedet nu opfyldte alle målepunkter.

Den 7. maj 2015 oplyste Danske Regioner ved en ny henvendelse til Embedslægein-

stitution Øst og Tilsyn blandt andet, at Regionernes Kvalitetsorganisation havde un-

dersøgt forholdene nærmere og at to af de speciallæger, i det følgende kaldet speci-

allæge 1 og speciallæge 2 i ortopædisk kirurgi, der har foretaget operationerne i peri-

oden 2010–2012, havde udført et større antal operationer, som har medført revisi-

onskirurgi på grund af infektioner, løshed af protesedele og især fejlplacering af pro-

tesedele. Speciallæge 1 blev angiveligt afskediget 31. januar 2013, og speciallæge 2

tog selv sin afsked omkring samme tidspunkt. Den førstnævnte var den læge, som

Danske Regioner havde omtalt i deres første henvendelse.

Det blev også oplyst, at Regionernes Kvalitetsorganisation havde kunnet afdække, at

der siden primo 2013 var etableret en mere sikker organisation af alloplastikområdet

ved privathospitalet, og at de foreløbige resultater tydede på, at de tidligere proble-

mer var elimineret. Det er endvidere oplyst, at begge læger havde været under skær-

pet tilsyn af Sundhedsstyrelsen.

Oplysningerne om de to læger indgik desuden i behandlingen af deres individuelle til-

synssager. Det kan oplyses, at speciallæge 1 den 11. januar 2013 blev sat under skær-

pet tilsyn. Dette skete på baggrund af, at lægen havde været involveret i 14 klagesa-

ger, hvor han havde fået kritik i 4 sager. Sagerne drejede sig næsten udelukkende om

knæoperationer (alloplastikker).

Den 16. februar 2013 oplyste lægen, at han ikke længere var ansat på Privathospitalet

Danmark, og at han på sin nye arbejdsplads kun ville udføre ambulant kirurgi og ikke

allopastikker. Herefter blev det skærpede tilsyn ophævet. Embedslægeinstitution Øst

og Tilsyn var den 8. januar 2015 på tilsyn på lægens nye arbejdsplads, Nørmark Pri-

vathospital, hvor der ikke blev fundet forhold, der efter styrelsens vurdering tilsagde,

at der atter var behov gribe ind. Lægens virke følges naturligvis fortsat blandt andet

via Patientombuddet, hvor der til dags dato ikke har været klaget over lægens virke

siden september 2013.

Det kan supplerende oplyses, at lægen til dato har haft i alt 20 klagesager, hvoraf 4 er

med kritik. Kun en af sagerne er fra Nørmark Privathospital, og den er uden kritik.

Den seneste klagesag med kritik er for en hændelse fra marts 2010 og vedrører læ-

gens journalføring.

Side 4

Speciallæge 2 havde i 2009 modtaget kritik i fire patientforløb, gående på manglende

rettidig diagnostik, indsættelse af for lille hofteprotese, forkert behandlingsforslag

hos ældre kvinde med slidgigt samt mangelfuld håndtering af infektion i tå-knogle. På

denne baggrund blev han i juni 2010 indkaldt til samtale i Sundhedsstyrelsen, og det

blev besluttet, at hvis der kom ny kritik af hans faglige virke efter mødet, ville styrel-

sen overveje at sætte hans faglige virke under skærpet tilsyn. I maj 2011 kom der en

ny kritik af hans virke, men da den kritisable handling lå før mødet i juni 2010 foretog

styrelsen sig ikke yderligere.

Da der efterfølgende blev givet kritik i to nye klager (den sidste for en behandling

primo januar 2012), blev lægen hørt over et skærpet tilsyn med 1 års forventet varig-

hed. Dette blev iværksat i september 2012. Lægen oplyste kort efter, at han var ble-

vet opsagt fra sit arbejde pga. det skærpede tilsyn.

Speciallæge 2 bad i sommeren 2013 om, at det skærpede tilsyn ophævet, og det blev

umiddelbart meddelt, at hvis han atter begyndte at virke som læge, skulle han kon-

takte styrelsen. I september 2013 fraskrev speciallæge 2 sig frivilligt retten til at udfø-

re alloplastikker, og det skærpede tilsyn blev ophævet kort efter. Den 1. januar 2014

fik lægen ansættelse på en skadestue.

Den 15. oktober 2015 fik speciallæge 2 atter kritik for en behandling udført i perioden

fra den fra den 26. juni til den 9. juli 2012 på Privathospitalet Danmark. Styrelsen for

Patientsikkerhed rettede herefter henvendelse til speciallæge 2s lægelige chef for at

forhøre om der var grund til bekymring over hans faglige virke i skadestuen. Det blev

her oplyst, at lægen ikke foretager alloplastikker eller andre operative indgreb, men

arbejder kun med klassisk skadestuearbejde. Det blev endelig oplyst at lægen yder en

god faglig indsats og uden klager over dette.

Embedslægeinstitution Øst og Tilsyn vurderede ud fra disse samlede omstændighe-

der, at der ikke er grundlag for at antage, at patientsikkerheden fremadrettet var i fa-

re på det pågældende privathospital med hensyn til knæalloplastikker.

Styrelsen for Patientsikkerhed ønsker dog på baggrund af de tidligere høje revisions-

rater som led i opfølgningen på sagen i videst mulig omfang sikre sig, at den fremtidi-

ge udførelse af knæoperationer på privathospitalet foregår patientsikkerhedsmæssigt

forsvarligt. Styrelsen vil derfor indkalde privathospitalet til et møde primo 2016 med

henblik på at få en aktuel detaljeret status for aktiviteterne med hensyn til knæope-

rationer og hvilke tiltag, der er nu er sat i værk for at sikre, at operationerne udfor-

mes med den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed.

I styrelsens overvejelser indgår, om der kan være grundlag for at pålægge privatho-

spitalet at foretage de fremtidige operationer i en nærmere protokolleret sammen-

hæng i form af en tættere kvalitetskontrol med hensyn til blandt andet forventede

resultater, hyppighed af komplikationer m.v.

Med hensyn til inddragelse af erstatningssager som led i tilsynet kan det i øvrigt oply-

ses, at reglerne for nylig netop er blevet ændret, således at der er indført en indbe-

retningspligt for regioner og forsikringsskaber. Det fremgår således af bekendtgørel-

se nr. 1084 af 11. september 2015, der trådte i kraft den 17. september 2015:

§ 5.

Såfremt et regionsråd efter § 29, stk. 1, nr. 5 eller 6, i lov om kla-

ge- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, i et omfang ud

over det gennemsnitlige har været erstatningspligtig efter disse be-

Side 5

stemmelser, skal regionsrådet oplyse Sundhedsstyrelsen herom til

brug for styrelsens tilsyn efter sundhedsloven.

Stk. 2.

Såfremt et privat sygehus, en klinik eller speciallægepraksis ef-

ter § 29, stk. 1, nr. 7, eller stk. 2, 1. pkt., i lov om klage- og erstat-

ningsadgang inden for sundhedsvæsenet, i et omfang ud over det

gennemsnitlige har været erstatningspligtig efter disse bestemmel-

ser, skal pågældendes forsikringsselskab oplyse Sundhedsstyrelsen

herom til brug for styrelsens tilsyn efter sundhedsloven.

Stk. 3.

Både erstatningssager efter stk. 1 og 2, indgår i beregningen af

den kritiske skadesfrekvens efter § 7.

Regioner og forsikringsselskaber skal pr. 1. december 2015 for første gang indberette

til styrelsen, hvis eksempelvis et privathospital har været erstatningspligtigt ud over

det gennemsnitlige.

På baggrund af erfaringen fra det konkrete forløb med Privathospitalet Danmark vil

Styrelsen for Patientsikkerhed i lignende tilfælde i fremtiden rutinemæssigt orientere

Sundhedsstyrelsen om henvendelser vedrørende den generelle behandlingsmæssige

kvalitet.”

Jeg synes ikke, at sagen har været håndteret tilfredsstillende fra statslig side, hvilket

også fremgår af såvel Sundhedsstyrelsens og Styrelsen for Patientsikkerheds bidrag til

svaret. Jeg noterer mig, at Sundhedsstyrelsen fremadrettet vil etablere et endnu tæt-

tere samarbejde med de relevante databaseorganisationer med henblik på at bedre

kunne opdage kvalitetsmæssige problemstillinger på sygehuse. Jeg noterer mig end-

videre, at Styrelsen for Patientsikkerhed i fremtiden rutinemæssigt vil orientere

Sundhedsstyrelsen om henvendelser vedrørende den generelle behandlingsmæssige

kvalitet.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Kasper Østergaard Nielsen