Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 30. november 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMMPH
Sagsnr.: 1507329
Dok. nr.: 1833081
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 133 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 133:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. november 2015 vedr. aflyst fød-
selsforberedelseskursus på Hvidovre Hospital, jf. SUU alm. del – bilag 57.”
Svar:
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 93 (alm. del) dateret 30. november
2015 fra samme spørger, hvori jeg understreger, at det er regionernes ansvar at leve
op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorg.
Det skal være trygt og sikkert at føde på de danske fødeafdelinger. Derfor er det af-
gørende, at regionerne lever op til deres ansvar for at drive sygehusene, og at de sør-
ger for, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen efterleves.
Som en del af løftet på 3,4 mia. kr. i finanslovsaftalen for 2016 er der afsat 50 mio. kr.
årligt til en styrket indsats på hospitalernes fødeafdelinger. Regionerne har ansvar for
inden for den samlede ramme til sundhed at tage højde for udviklingen lokalt og sikre
en prioritering, der afspejler evt. lokale behov.
Jeg kan afslutningsvist oplyse, at man som patient har mulighed for at klage direkte til
regionen som ansvarlig myndighed. Man kan herudover klage til Styrelsen for Pati-
entsikkerhed over den faglige behandling - både i relation til den konkrete sundheds-
person og i forhold til et behandlingsforløb som sådan.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Marie Louise Bloch Rostrup-Nielsen