Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11. januar 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMPBR
Sagsnr.: 1507249
Dok. nr.: 1845578
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 112 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 112:
”Vil ministeren oplyse, hvilken vurdering Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen
har af Toxoplasma Gondil? Jf. SUU alm. del – bilag 8, 58 og 83 (2014-15, 2. samling).”
Svar:
Jeg har til besvarelsen af dette spørgsmål indhentet bidrag fra Statens Serum Institut,
som jeg kan henholde mig til:
”Parasitten Toxoplasma gondii er en encellet organisme, der har været kendt i mere
end 100 år, og er årsag til en række forskellige sygdomme hos mennesker. I menne-
sker inficeret med parasitten kan der findes 2 stadier af parasitten; et hurtigt delende
stadie (tachyzoitter) og et vævscystestadie (bradyzoitter). Det er disse vævscyster gi-
ver anledning til en livslang kronisk smitte. Det hurtigt delende stadie er det primært
sygdomsfremkaldende stadie, der kan forårsage bl.a. hævede lymfeknuder i forbin-
delse med den primære smitte, og bl.a. meningitis lignende symptomer hos smittede
personer med kraftigt nedsat immunsystem som f.eks. AIDS.
Den præcise andel af personer, der er smittet i Danmark med denne parasit kendes
ikke, men hos kvinder i den fødedygtige alder er det fundet, at ca. 27% er smittet. Det
forhold, at det er en smitte man ”spiser” sig til, og at infektionen er livslang gør, at
andelen af personer, der er smittet, vil være stigende med alderen.
Fra 1999-2007 blev alle nyfødte tilbudt screening for medfødt toxoplasmose og her
blev fundet mellem 8 og 19 børn årligt. Ca. 1 barn/1-2 år har svære skader ved føds-
len, mens de øvrige primært har kraftigt forøget risiko for at udvikle nethindebetæn-
delse i barn- og ungdomsårene med evt. nedsat syn eller blindhed til følge. Dog ofte
kun på det ene øje. Der findes behandling, der kan hæmme det hurtigt delende stadie,
mens der ikke findes nogen kendt behandling, der kan fjerne cystestadiet og dermed
parasitten fra inficerede mennesker.
Smitte til mennesker sker primært via ikke gennemstegt kød fra dyr inficeret med T.
gondii og jord, og grønsager der er kontamineret med T. gondii oocyster fra afføring
fra inficerede katte.”
Jeg har også bedt miljø- og fødevareministeren om at indhente bidrag fra Fødevare-
styrelsen, hvortil jeg henholder mig:
”Toxoplasma gondii er en velkendt zoonose både i Danmark og internationalt og blev
i 2011 udpeget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) til at være en
”middelrisiko” zoonose i svinekød sammen trikiner og Yersinia bakterien. Salmonella