SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentar til kronikken "Datadeling uden samtykke kan skade", der blev bragt i Ugeskrift for Læger den 28. september 2015, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 5. november 2015

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: SUMKFH

Sagsnr.: 1506450

Dok. nr.: 1806795

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. oktober 2015 stillet følgende

spørgsmål nr. 11 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 11:

”Ministeren bedes kommentere kronikken ”Datadeling uden samtykke kan skade”,

der blev bragt i Ugeskrift for Læger den 28. september 2015, herunder om de faktuel-

le forhold, der nævnes i kronikken, er korrekte. ”

Svar:

Kronikken problematiserer anvendelse af sundhedsdata til andre formål end den re-

ne patientbehandling, herunder særligt forskning.

Kronikken beskriver en række forhold vedrørende brug af sundhedsdata, og jeg vil

adressere nogle af dem nedenfor. Bl.a. i forhold til regelgrundlaget på området og fi-

nansiering af Forskerservice i Sundhedsdatastyrelsen.

For det første

vil jeg kort gennemgå dele af regelgrundlaget for behandling af person-

oplysninger, dvs. sundhedsdata, til forskning. For overskuelighedens skyld ses bort fra

projekter, der kræver tilladelse efter lov om videnskabsetisk behandling af sundheds-

videnskabelige forskningsprojekter (dvs. projekter, der indebærer forsøg på menne-

sker m.v.).

Behandling, herunder indsamling og videregivelse, af personoplysninger i forbindelse

med et forskningsprojekt, reguleres som udgangspunkt af persondataloven.

Når det drejer sig om videregivelse af oplysninger om enkeltpersoners helbredsmæs-

sige forhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, der stammer

fra behandlingssammenhænge (fx fra patientjournaler m.v.), er det dog sundhedslo-

vens § 46, som finder anvendelse. Denne slags oplysninger kan videregives til en for-

sker, hvis forskningsprojektet er af væsentlig samfundsmæssig interesse, og Sund-

hedsstyrelsen har meddelt sin godkendelse hertil.

Det er muligt efter persondataloven at behandle både følsomme personoplysninger

(fx helbredsoplysninger) og ikke-følsomme personoplysninger (fx oplysninger om

navn, alder og køn), hvis det sker for at udføre statistik eller videnskabelige undersø-

gelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, fx forskning. Det er dog også en be-

tingelse, at statistikken eller de videnskabelige undersøgelser/forskningen kun kan la-

ves, hvis man behandler personoplysningerne. Det følger af persondatalovens § 10,

stk. 1 (følsomme personoplysninger), og § 6, stk. 1, nr. 5 (ikke-følsomme personop-

lysninger).

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentar til kronikken "Datadeling uden samtykke kan skade", der blev bragt i Ugeskrift for Læger den 28. september 2015, til sundheds- og ældreministeren

Side 2

Det er med andre ord hverken et krav efter persondataloven eller sundhedsloven, at

der skal indhentes samtykke fra de personer, som oplysningerne, der indgår i eksem-

pelvis et forskningsprojekt, vedrører. Det samme gælder for udarbejdelse af statistik.

Persondataloven, trådte i kraft den 1. juli 2000.

Sundhedslovens § 46 viderefører en bestemmelse i lov om patienters retsstilling, som

trådte i kraft i 1. oktober 1998.

Selvom det fremstår sådan i kronikken er der således ikke tale om nye regler, hverken

i forhold til persondataloven eller i forhold til sundhedsloven.

Danmark har en lang tradition for forskning på sundhedsområdet baseret på sund-

hedsdata. Det har eksempelvis bidraget til at finde årsager til kræft, bedre forståelse

af psykisk sygdom og til at undersøge effekter og bivirkninger ved lægemidler.

Kronikken omtaler både Det Etiske Råds udtalelse fra maj 2015 om forskning i sund-

hedsdata og biologisk materiale i Danmark og Danske Regioners vision for brug af

sundhedsdata ”Sundhedsdata

i spil”.

Jeg er helt opmærksom på begge, og de vil naturligt indgå i den politiske dialog om

brug af sundhedsdata til forskellige formål, herunder forskning, som jeg om kort tid

indkalder til.

Jeg vil

for det andet

gerne slå fast, at der

ikke

er og aldrig har været tale om, at For-

skerservice i Sundhedsdatastyrelsen (tidl. Statens Serum Institut)

sælger

data.

Forskerservice i Sundhedsdatastyrelsen stiller data til rådighed for forskning efter reg-

lerne om indtægtsdækket virksomhed. Det betyder, at Forskerservice i Sundhedsda-

tastyrelsen opkræver en pris for at stille data til rådighed for forskere, som svarer til

de udgifter, som Forskerservice har i den forbindelse. Dog finansieres dele af Forsker-

services virksomhed af Det Koordinerende Organ for Registerforskning (KOR) under

Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Forskerne betaler således kun en andel af om-

kostningerne ved at stille data til rådighed.

Jeg gør i den forbindelse opmærksom på, at Vækstplanen fra 2013, som omtales i

kronikken, heller ikke indeholdt en anbefaling om at sælge sundhedsdata, men der-

imod en anbefaling om at etablere en effektiv indgang til sundhedsdata inden for den

gældende lovgivningsmæssige ramme, jf. ovenfor. Vækstplanen fokuserede derud-

over på behovet for at skabe bedre rammer for forskning i form af mere velfungeren-

de service, god vejledning og bedre sikkerhed.

Som Det Etiske Råd i øvrigt også anfører i den nævnte udtalelse fra maj 2015, er det

med andre ord således, at institutioner som Statens Serum Institut (nu: Sundhedsda-

tastyrelsen) og Danmarks Statistik alene har lov til at dække deres udgifter ved udle-

vering af data. De må ikke sælge data med profit for øje.

Det er ligeledes anført i rådets udtalelse, at ingen af Det Etiske Råds medlemmer er

imod, at der på grundlag af forskning i sundhedsdata – og biologisk materiale – fore-

går en kommerciel udvikling af nye produkter, fx lægemidler.

Side 3

Jeg vil afslutningsvist gerne gøre det klart, at regeringen ønsker, at data om dansker-

nes helbred skal komme danskerne til gode.

Min tilgang til anvendelse af sundhedsdata i sundhedsvæsenet er, at det er helt afgø-

rende at respektere patienternes ret til fortrolighed og privatliv, men at dette ikke er i

modstrid med behovet for – bl.a. gennem forskning i sundhedsdata – hele tiden at

forbedre det danske sundhedsvæsen.

Der skal være styr på datasikkerheden og retssikkerheden. Patienterne skal kunne

forvente, at oplysninger om deres helbredsmæssige forhold behandles i overens-

stemmelse med lovgivningen, herunder under respekt for retten til fortrolighed.

Det er kort sagt en helt afgørende forudsætning for at kunne indfri regeringens mål-

sætning om at gøre et godt sundhedsvæsen endnu bedre, at vi bruger de data, vi har,

lægger dem åbent frem og lærer af det, der kan udledes af disse data. Og det siger sig

selv, at dette skal ske inden for de rammer, som er fastsat i lovgivningen.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Kirstine F. Hindsberger