Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1582985_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Sagsnr.
2015 - 9177
Doknr.
291349
Dato
18-12-2015
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 23. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 109 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 109:
Vil ministeren oplyse, hvad det ville koste at (gen)indføre tilskud til eller refusion af
udgifter til glutenfri kost til personer over 65 år, jf. SUU alm. del – bilag 18?
Svar:
Det lægges til grund, at spørgsmålet drejer sig om reglerne i servicelovens § 100 om
hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, og at en ud-
videlse af aldersgruppen vil være rettet mod alle modtagere af merudgiftsydelsen, og
ikke kun borgere med behov for glutenfri kost, jf. besvarelsen af spm. 108 (SUU alm.
del).
Hvis der gennemføres en lovændring, så allerede tilkendt merudgiftsydelse kan beva-
res efter folkepensionsalderen, skønnes det at medføre merudgifter til ca. 3.600 ekstra
modtagere med en årlig gennemsnitsydelse på ca. 19.000 kr. svarende til en offentlig
merudgift på ca. 67 mio. kr. årligt på langt sigt.
Beregningen er behæftet med betydelig usikkerhed i forhold til skønnet for antallet af
modtagere over folkepensionsalderen og vurderingen af de forventede modgående
besparelser, som følger af, at det forudsættes, at en del af de behov, der i dag dæk-
kes efter pensionslovgivningens regler om personligt tillæg, i stedet vil blive kompen-
seret efter merudgiftsreglerne.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann