SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om, hvor store omkostninger der i dag er forbundet med psykiatrisk behandling og hjælp af flygtningebørn, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 27-10-2016

Enhed: Sundhedsøkonomi

Sagsbeh.: DEPPCH

Sagsnr.: 1609246

Dok. nr.: 191430

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. september 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 1031 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S) og Yildiz Akdogan (S).

Spørgsmål nr. 1031:

”Ministeren bedes redegøre for, hvor store omkostninger der i dag er forbundet med

psykiatrisk behandling og hjælp af flygtningebørn, og vurdere, hvor store omkostnin-

ger i form af udgifter til behandling, tabt arbejdsfortjeneste mv. der i et langsigtet

perspektiv vil være forbundet med ikke at gribe ind med den fornødne psykiatriske

indsats nu?”

Svar:

Det er Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet, der udarbejder integrations-

prognoser, der bl.a. viser antallet af opholdstilladelser, der årligt bliver givet til asyl-

ansøgere. Sundheds- og Ældreministeriet kan opgøre beregningstekniske skøn for

gennemsnitlige udgifter for indvandrere fra ikke-vestlige lande på det regionale

sundhedsområde.

Af nedenstående

tabel 1

fremgår et beregningsteknisk skøn af de gennemsnitlige re-

gionale psykiatriske sundhedsudgifter for 0-19 årige indvandrere fra ikke-vestlige lan-

de. Skønnet for de gennemsnitlige udgifter er af teknisk karakter og skal generelt for-

tolkes varsomt.

Det er groft antaget, at flygtningenes gennemsnitlige forbrug af sundhedsydelser i

den regionale psykiatri svarer til de ydelser, som indvandrere fra ikke vestlige lande

benyttede, uanset hvor længe disse har haft ophold i Danmark. Det skyldes, at der ik-

ke er markering af flygtninge i de nationale registre.

Derfor kan det ikke kan udelukkes, at forbruget reelt er anderledes. Fx kan forbruget

på enkelte områder være højere, herunder for nytilkomne traumatiserede flygtnin-

gebørn. Og der kan være forskel i flygtningenes adfærd ift. brugen af sundhedsvæse-

net i forhold til indvandrere fra ikke-vestlige lande.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om, hvor store omkostninger der i dag er forbundet med psykiatrisk behandling og hjælp af flygtningebørn, til sundheds- og ældreministeren

Tabel 1

Groft skøn af de gennemsnitlige regionale sundhedsudgifter for 0-19 årige indvandrere fra ikke-veslige

lande, opgjort i kr. pr. indvandrer fra ikke-vestlige lande, 2015

Kr. (2016-pl)

Udgifter

Sygehusvæsen

Indlæggelser (psykiatri)

Ambulante besøg (psykiatri)

Praksissektoren

Praktiserende speciallæge i psykiatri

Psykolog

413

249

164

I alt

428

Anm.: Udgiftskønnet baserer sig på registerbaserede oplysninger om sundhedsforbruget i 2015. Pga. manglen-

de markering af flygtningene i de nationale registre, er sundhedsforbrug for indvandrere fra ikke-vestlige lande

anvendt som proxy for flygtningenes forbrug. Derfor kan det ikke kan udelukkes, at forbruget reelt er anderledes.

Fx kan forbruget på enkelte områder være højere, herunder for nytilkomne traumatiserede flygtningebørn. Og

der kan være forskel i flygtningenes adfærd ift. brugen af sundhedsvæsenet i forhold til indvandrere fra ikke-

vestlige lande.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen

Endelig bemærkes, at asylansøgere, der har bopæl i Danmark (tilmeldt Folkeregiste-

ret), har ret til fulde sundhedsydelser efter Sundhedsloven § 7, herunder psykiatrisk

behandling. Desuden har asylansøgere under deres ophold i Danmark ret til akut sy-

gehusbehandling.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Pernille Christensen

Side 2