SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1021: Spm. om redegørelse for den seneste forskning, hvad angår skadesvirkninger for unges anvendelse af hash, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 10-11-2016

Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-

politik

Sagsbeh.: DEPDPT

Sagsnr.: 1609240

Dok. nr.: 208287

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. september 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 1021 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 1021:

”Ministeren bedes redegøre for den seneste forskning, hvad angår skadesvirkninger

for unges anvendelse af hash, og de seneste faglige anbefalinger på området?”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet

bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens besvarelse.

Sundhedsstyrelsen oplyser:

”Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af spørgsmålet vedr. skadevirkninger ved

brug af hash blandt unge bygger dels på notatet ”Den aktuelle viden om rusvirknin-

ger, skadevirkninger og udbredelse af cannabis”, som Sundhedsstyrelsen løbende

opdaterer, samt oversigtsrapporten ”Cannabis og sundhed”, som Vidensråd for Fore-

byggelse publicerede i 2015.

Spørgsmålet omhandler hash, som er den mest almindelige anvendte form for can-

nabis i Danmark. Hash og andre produkter som fx marihuana (pot), skunk og hasholie

udvindes af hampeplanten Cannabis Sativa. Det vigtigste rus- og skadevirkende stof i

cannabis er THC (delta-9-tetrahydro-cannabinol). Indholdet af THC varierer i de for-

skellige produkter. En gennemgang af hashanalyser i Danmark i 2014 viste, at THC-

indholdet i gennemsnit er 28 %, hvilket er betydeligt højere end år tilbage. Som med

andre stoftyper ses store variationer i kvaliteten af hash med et spænd i THC- indhol-

det fra 13 % til 48 %. Det højere THC-indhold giver potentielt en øget risiko for skade-

virkninger.

De senere år er en lang række syntetiske cannabinoider desuden dukket op på inter-

nettet og andre forhandlingssteder. De markedsføres bl.a. som ”spice”-produkter. De

syntetiske cannabinoider er langt mindre undersøgte for virkninger og skadevirknin-

ger end cannabis, og nogle af dem kan være mere potente og dermed mere skadeli-

ge.

Forskningen har inden for de seneste 10 -15 år givet en stadigt bedre viden om virk-

ningsmekanismerne i centralnervesystemet ved brug af cannabis. Cannabis virker

først og fremmest på de områder i hjernen, der spiller en rolle for følelseslivet, for

opmærksomhed, hukommelse og indlæring og for reaktionstid og koordination af

muskelbevægelser. Det er imidlertid væsentligt at skelne mellem de akutte virkninger

af den enkelte rus og virkningerne af et længevarende og hyppigt brug.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1021: Spm. om redegørelse for den seneste forskning, hvad angår skadesvirkninger for unges anvendelse af hash, til sundheds- og ældreministeren

Akutte skadevirkninger



Risiko for angst- og panikreaktioner, hvilket oftest sker for uerfarne brugere

eller ved særligt store doser. I meget store doser kan cannabis fremkalde

forbigående psykotiske reaktioner



Øget risiko for psykotiske symptomer hos sårbare personer

Forringet opmærksomhed, hukommelse og psykomotorisk præstation under

rus. Det følger heraf, at cannabisrus gør det svært at udføre komplekse op-

gaver. I forsøg er der påvist en nedsat evne til at udføre komplicerede hand-

linger i op til 24 timer efter en enkelt hashrus. Samtidig indtagelse af alkohol

forstærker disse virkninger.

Øget ulykkesrisiko i trafikken under påvirkning.



Skadevirkninger ved længerevarende og hyppigt brug

Unge er særligt sårbare over for et vedvarende hashbrugs negative indvirkning på

den personlige og sociale udvikling. Et længerevarende og hyppigt brug er i undersø-

gelser typisk defineret som daglig/næsten daglig brug over år. Forskningen viser, at

længerevarende og hyppigt brug kan indebære:



Udvikling af afhængighed:

Regelmæssig indtagelse af cannabis giver hurtig

tilvænning, så der skal en større dosis til for at opnå virkning. Tolerans udvik-

les normalt efter 1-2 ugers daglig indtagelse, men kan også udvikles efter

mere sporadisk indtagelse, fx én gang om ugen i et par måneder. Abstinens-

symptomer forudsætter udvikling af tolerans og vil afhænge af forbrugets

omfang. Abstinenssymptomerne er oftest søvnløshed, rastløshed, irritabili-

tet og lette depressioner. De klinger af i løbet af et par uger, men kan i let

grad ses i måneder efter sidste indtagelse. Unge har en forøget risiko for at

udvikle afhængighed og blandingsmisbrug (inkl. af andre illegale stoffer).

Dette skyldes bl.a., at hjernen først er færdigudviklet i 20-25-årsalderen.

Endvidere har socialt udsatte unge med ringe skoletrivsel, der starter et

hashforbrug i de tidlige teenageår, en forøget risiko for at udvikle afhængig-

hed.

Kognitive og sociale konsekvenser:

Den intellektuelle og praktiske funkti-

onsevne vil være konstant nedsat ved daglig brug af cannabis, hvilket har be-

tydning for indlæring og uddannelse samt de fleste typer af arbejdsopgaver

og kørsel i trafikken. Det er påvist, at et årelangt, intensivt brug af cannabis

medfører en forringelse af hukommelse, opmærksomhed samt organisering

og integrering af kompleks information. Forringelsen er større, jo længere

forbruget varer. Hvis brugen af cannabis påbegyndes allerede i teenageåre-

ne, er der risiko for, at det kognitive funktionsniveau ikke kan genvindes

fuldt ud efter ophør. Et langvarigt og hyppigt brug af cannabis vil derfor ofte

hæmme personens udvikling mht. uddannelse og arbejde, hvilket er særligt

væsentligt i forhold til unge og fastholdelse af uddannelse. Der er stærk evi-

dens for, at stigende brug af cannabis fører til stigende risiko for ophør af

uddannelse og dermed potentielt en lavere socioøkonomisk position.

Øget risiko for psykotiske symptomer hos sårbare personer:

En samlet kon-

klusion på tværs af en række undersøgelser er, at cannabisbrug i ungdoms-

Side 2



årene er forbundet med en fordoblet risiko for senere psykose, også efter at

der er taget højde for uddannelsesniveau, forbruget af cannabis, psykisk

sygdom hos forældrene og tidlige tegn på psykisk sygdom. Der er stærk evi-

dens for, at psykotiske symptomer forekommer i en tidligere alder hos can-

nabisbrugere end hos andre. Det er fortsat usikkert, om der er tale om en di-

rekte årsagssammenhæng, da der ikke gennemføres langvarige eksperimen-

telle undersøgelser, der kan bevise sammenhængen mellem cannabisbrug

og senere psykiske konsekvenser. På baggrund af den eksisterende evidens

vurderes det dog, at cannabisbrug og specielt hyppigt cannabisbrug kan for-

årsage eller fremrykke udvikling af psykose. Det er dokumenteret, at brug af

cannabis kan fremprovokere, fastholde og forværre symptomerne hos per-

soner med disposition for skizofreni.

Den stigende mængde forskning tyder på, at cannabisbrug og de psykosocia-

le konsekvenser af brugen i sig selv øger risikoen for psykisk sygdom. Dette

gælder især psykotiske sindslidelser. En dansk undersøgelse har undersøgt

antagelsen om, at intensivt brug af cannabis ofte skyldes selvmedicinering.

Undersøgelsen afkræfter, at cannabis bruges som selvmedicinering for de-

pressive symptomer – tværtimod oplever brugerne snarere, at depressive

symptomer forstærkes af cannabis. Derimod rapporterede brugere, der

havde problemer med at styre deres aggressioner, at cannabis dæmpede

deres vrede og mistænksomhed og fik dem til at slappe af.



Somatiske konsekvenser:

Rygning af cannabis er en belastning for luftveje-

ne, og der er stærk evidens for, at cannabis fører til udtalt luftvejsirritation.

Målinger af lungefunktion viser, at cannabisrygere har øget forsnævring i de

store luftveje. Hvad angår risikoen for lungekræft hos cannabisrygere, er re-

sultaterne ikke entydige, men da kondensat fra cannabis indeholder høje

koncentrationer af kendte kræftfremkaldende stoffer, er det sandsynligt, at

et større forbrug øger risikoen for at få lungekræft. Risikoen for skader på

luftveje forøges hos personer, der både ryger tobak og cannabis, hvad der i

praksis er tilfældet for de fleste cannabisbrugere. Cannabisrygning kan des-

uden reducere mænds sædkvalitet og dermed være en medvirkende årsag

til infertilitet.

Faglige anbefalinger

Der udarbejdes ikke faglige anbefalinger i forhold til brug af hash. Hash og andre stof-

fer er forbudte, og Sundhedsstyrelsen informerer om, at der altid er en risiko forbun-

det med at tage stoffer samt om stoffernes rus- og skadevirkninger.

I 2013 udgav Sundhedsstyrelsen en forebyggelsespakke om stoffer til kommunerne

med konkrete anbefalinger til den kommunale stofforebyggende indsats, herunder

den hashforebyggende indsats. Forebyggelsespakken om stoffer skal ses i tæt sam-

menhæng med forebyggelsespakkerne om mental sundhed, alkohol og tobak, da der

er en tæt sammenhæng mellem disse risikofaktorer.

På baggrund af brugen af hash i befolkningen, er det de unge på 16-24 år, der er den

primære målgruppe for den forebyggende indsats. Den sekundære målgruppe er

forældre samt professionelle, der arbejder med unge. De steder, hvor de unge færdes

(grundskolen, ungdomsuddannelsesinstitutioner og festmiljøer mv.), er centrale fo-

rebyggelsesarenaer. Det gælder både i forhold til at forebygge, at unge begynder at

Side 3

bruge hash samt i forhold til opsporing af og tidlig indsats i forhold til unge med risi-

koadfærd.

Unges brug af hash skyldes ofte et sammenfald af sociale, kulturelle og psykologiske

faktorer, Der er desuden sammenhæng mellem brug af hash og brug af andre rusmid-

ler blandt unge. Tilsvarende øger brug af hash risikoen for brug af andre illegale stof-

fer. Der er derfor behov for en helhedsorienteret, flerstrenget og systematisk fore-

byggelsesindsats.”

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Dennis Pihl Thomsen

Side 4