Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-10-2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMMPH
Sagsnr.: 1609007
Dok. nr.: 189574
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 1017 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra May-Britt Kattrup (LA).
Spørgsmål nr. 1017:
”Vil ministeren som opfølgning på mødet i Sundheds- og Ældreudvalget den 8. sep-
tember 2016 om specialeplanen redgøre for den videre proces med revisionen af den
nye specialeplan”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet om bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, hvortil jeg kan henholde mig:
”Sundhedsstyrelsen har den 13. september 2016 udsendt svarbreve til alle offentlige
og private ansøgere, der har ansøgt om varetagelse af specialfunktioner. Sundheds-
styrelsens afgørelser er truffet på grundlag af de oplysninger, der er givet i de frem-
sendte ansøgninger, samt eventuel efterfølgende dialog med ansøgere. Hvis en ansø-
ger imidlertid er af den opfattelse, at der er væsentlige forhold vedr. en eller flere
specialfunktioner, der ikke er tilstrækkeligt belyst i ansøgningen og som kan have be-
tydning for Sundhedsstyrelsens faglige vurdering, kan ansøger skriftligt fremkomme
med nye væsentlige oplysninger over for Sundhedsstyrelsen senest den 28. oktober
2016.
Styrelsen vil derefter gennemgå de indkomne indsigelser, hvorefter der afholdes bila-
terale møder med regionerne i november måned, hvor indsigelserne og andre rele-
vante emner inden for specialeplanlægning drøftes. Styrelsen mødes derefter med
Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning, hvor regioner, lægevidenskabelige
selskaber m.fl. rådgiver Sundhedsstyrelsen om specialeplanen. Efter mødet færdiggø-
res specialeplanen, og der udsendes endelige afgørelsesbreve til alle ansøgere, sam-
tidig med at specialeplanen offentliggøres. Dette forventes at ske omkring den 1.
marts 2017.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Marie Louise Bloch Rostrup-Nielsen