Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1677891_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-10-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPSDE
Sagsnr.: 1609375
Dok. nr.: 196182
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 1008 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 1008:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 14. sep-
tember 2016 om selvskade redegøre for behandlingskapaciteten i forhold til selvska-
de, herunder om der er faglige geografiske flaskehalse, og hvis ja, i så fald hvilke?”
Svar:
Ansvaret for at sikre gode og relevante behandlingstilbud ligger hos de fem regioner.
Jeg har til besvarelse af spørgsmålet derfor indhentet nedenstående bidrag fra Dan-
ske Regioner, som jeg kan henholde mig til. Det fremgår af Danske Regioners bidrag,
at selvskade ikke er en selvstændig diagnose. Danske Regioner oplyser derudover føl-
gende til besvarelse af spørgsmålet:
”I forbindelse med behandling af patienter med selvskadende adfærd inden for angst,
depression og border line, så tager behandlingen afsæt i at behandle grundlidelsen.
Hvis patienten har selvskadende adfærd som symptom, tages der naturligvis hånd om
det i forløbet.
Såfremt den selvskadende adfærd ikke ophører ved behandling af grundlidelsen, så
er der mulighed for behandling ved terapeutiske metoder, herunder kognitiv terapi,
dialektisk adfærdsterapi samt mentaliseringsbaseret terapi i forhold til selvskade-
adfærden.”
”Hvorvidt der er flaskehalse i forhold til behandling af selvskade afhænger af, om der
er kapacitetsproblemer på det enkelte diagnoseområde. Da behandlingen er define-
ret ud fra patientens psykiatriske diagnose, er patienterne omfattet af udredningsret-
ten og behandlingsgarantien i forhold til ambulant behandling. Den nationale moni-
torering af udredningsretten sigter i øvrigt ikke på de enkelte diagnoser, hvorfor data
ikke viser om der er kapacitetsproblemer inden for diagnoserne.
Ved den sidste nationale måling af regionernes overholdelse af udredningsretten of-
fentliggjorde Sundhedsdatastyrelsen data, der viste, at 63 procent i børne- og ung-
domspsykiatrien og 77 procent i voksenpsykiatrien udredes inden for en måned.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Sofie Dencker