SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om ministeren vil vurdere de forslag, som arbejdsgruppen vedrørende fremtidens hørerehabilitering er fremkommet med i september 2015, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 30. oktober 2015

Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-

litik og Jura

Sagsbeh.: DEPSHM

Sagsnr.: 1506190

Dok. nr.: 1805640

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. oktober 2015 stillet følgende

spørgsmål nr. 10 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 10:

”Vil ministeren vurdere de forslag, som arbejdsgruppen vedrørende fremtidens høre-

rehabilitering er fremkommet med i september 2015?”

Svar:

Først og fremmest finder jeg det positivt, at arbejdsgruppen på eget initiativ har sat

sig for at komme med forslag til fremtidens høreapparatsbehandling. Ministeriet skal

foretage en evaluering af høreapparatområdet, hvor flere af de beskrevne forhold vil

indgå. Før jeg går for langt ind arbejdsgruppens forslag, vil jeg gerne have kendskab til

de fakta, der kommer ud af evalueringen.

I forhold til en umiddelbar vurdering af de konkrete forslag fra arbejdsgruppen, har

jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der dog begrænser deres bidrag til de

forslag, der har sundhedsfaglig karakter.

Sundhedsstyrelsen udtaler overordnet, at arbejdsgruppens rapport indeholder flere

gode visioner og anbefalinger. Der er fokus på at skabe bedre sammenhæng, ensar-

tethed og kvalitet i behandlingen, bl.a. gennem styrket uddannelse af audiologer og

implementering af DS/EN 15927, der er en europæisk standard for høreapparatbe-

handling.

I relation til anbefalingen om uddannelse af audiologer udtaler Sundhedsstyrelsen

følgende:

”Sundhedsstyrelsen kan ikke med så kort frist vurdere arbejdsgruppens konkrete for-

slag til sammensætning af den foreslåede nye uddannelse til audiolog, og hvordan

uddannelsen bør indpasses i uddannelsessystemet. Dog finder Sundhedsstyrelsen an-

befalingen om at styrke fagligheden på området gennem uddannelse relevant, og det

vurderes, at styrket uddannelse alt andet lige kan medvirke til at øge kvaliteten i be-

handlingen.”

Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at privatpraktiserende speciallæger i øre-, næse-

halssygdomme (ØNH-læger) primært skal indtage en rolle som gatekeeper til høre-

apparatbehandling og således ikke varetage selve behandlingen, som nogle ØNH-

læger gør i dag. Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres en uafhængig visitation

enten via ØNH-læger uden tilknytning til privat høreapparatklinik eller via medicinske

audiologer på offentlige klinikker.

Sundhedsstyrelsen udtaler i den forbindelse følgende:

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om ministeren vil vurdere de forslag, som arbejdsgruppen vedrørende fremtidens hørerehabilitering er fremkommet med i september 2015, til sundheds- og ældreministeren

Side 2

”Privat praktiserende ØNH-læger spiller en væsentlig rolle, da hørenedsættelse kan

skyldes flere faktorer, herunder sygdom. Sundhedsstyrelsen bemærker, at ØNH—

læger kan yde høreapparatbehandling både som privatbehandling med (og uden) of-

fentligt tilskud eller som offentlig behandling. I sidstnævnte tilfælde sker det som led i

en aftale med regionen. Kapacitet blandt ØNH-læger og hensigtsmæssig brug af fag-

lige ressourcer bør dog indgå i overvejelser om organisering og rollefordeling på hø-

reapparatområdet.

Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med undersøgelser, der belyser, om der reelt er et

problem i forhold til, at ØNH-læger ”henviser” til sig selv. Sundhedsstyrelsen anerken-

der dog, at lægen i forholdet til sin patient indtager en rolle, hvor det er meget vigtigt,

at patienten kan stole på, at lægen handler ud fra den lægefaglige vurdering af pati-

entens konkrete behov og ikke ud fra egne økonomiske interesser. Det er lægen i øv-

rigt forpligtet til gennem eksisterende lovgivning på sundhedsområdet.”

Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der indføres en helhedstænkning vedrøren-

de høreapparat og hjælpemidler. Sundhedsstyrelsen udtaler i den forbindelse:

”Reglerne for, hvilken myndighed der bærer finansieringsansvaret for et hjælpemid-

del/behandlingsredskab er beskrevet i det såkaldte afgrænsningscirkulære. I følge af-

grænsningscirkulæret bør tvivl om, hvilken myndighed der er ansvarlig for betaling af

et nødvendigt behandlingsredskab eller hjælpemiddel ikke komme borgeren til skade.

Derfor skal den myndighed, der har tættest kontakt med borgeren, umiddelbart udle-

vere det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel til borgeren, hvorefter

betalingsspørgsmålet må afklares efterfølgende mellem de involverede myndigheder.

Regioner og kommuner har i regi af sundhedsaftalerne mulighed for at udarbejde ek-

sempelvis snitfladekataloger eller andre aftaler, så det sikres, at patienten/borgeren

hurtigt får det relevante behandlingsredskab/hjælpemiddel.

Problemstillingen – at der ikke er sammenhæng mellem høreapparatbehandling og

hjælpemiddel, og/eller, at der er lang ventetid på bevilling af hjælpemidler – gør sig

dog ligeledes gældende, når høreapparatbehandlingen foregår som privat behand-

ling. Her vil patienten ligeledes efterfølgende skulle ansøge kommunen om et eventu-

elt hjælpemiddel. Og bevilling heraf er forbundet med en vis sagsbehandlings-

tid/ventetid. Samtidig er det Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der for nogle patienter

opstår problemer i forhold til kompatibilitet mellem høreapparat og relevant hjælpe-

middel, fordi der ikke er tilstrækkeligt samarbejde mellem den private forhandler af

høreapparater og det kommunale eller regionale kommunikationscenter. Arbejds-

gruppens fokus alene på samarbejdet mellem myndighederne: region og kommune er

således ikke nødvendigvis tilstrækkeligt for at imødekomme problemstillingen. ”

I forhold til arbejdsgruppens anbefaling om, at standarden DS/EN 15927 implemente-

res, vurderer Sundhedsstyrelsen:

”Standarden indeholder mange elementer, og det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at

flere af disse vil kunne styrke kvaliteten i høreapparatbehandlingen generelt. Det skal

dog bemærkes, at implementering af denne skal ske i overensstemmelse med øvrig

lovgivning på sundhedsområdet, herunder i forhold til henholdsvis sygehuse, praksis-

sektor og private forhandlere.

Side 3

Standarden omhandler eksempelvis fagpersoners kompetencer og etik, behandling af

klager og krav til eftersyn af klinikkers udstyr mv. Således beskriver standarden en

række områder, som allerede reguleres i fx autorisationsloven og bekendtgørelse om

tilsyn med private behandlingssteder mfl. Implementeres standarden gennem fx en

bekendtgørelse om høreapparatbehandling vil nogle klinikker være omfattet af flere

regelsæt på samme tid.”

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Sandra Husted Manata