Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 9962
Doknr.
301436
Dato
06-01-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 15.12.2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 99 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Marianne Jelved (RV).
Spørgsmål nr. 99:
”Vil ministeren kommentere sagen nævnt i Berlingske Tidende den 9. december 2015
under overskriften ”Syv børnehjem forsømmer indsats mod sexovergreb”, hvor landets
socialtilsyn kritiserer syv anbringelsessteder for udsatte børn og unge, fordi de har
forsømt at forebygge seksuelle overgreb?”
Svar:
Godkendelsen af og tilsynet med døgntilbuddene for udsatte borgere, herunder an-
bringelsessteder for anbragte børn og unge, blev styrket med Tilsynsreformen, som
samtlige Folketingets partier stod bag. Hovedelementerne i reformen, der trådte i kraft
1. januar 2014, var bl.a.. oprettelsen af 5 nye socialtilsyn og indførelse af en ny kvali-
tetsmodel, som alle tilbuddene skal vurderes på baggrund af.
Tilbuddenes kvalitet vurderes inden for temaerne uddannelse og beskæftigelse, selv-
stændighed og relationer, målgrupper, metoder og resultater, organisation og ledelse,
kompetencer, økonomi og fysiske rammer.
Såfremt socialtilsynet vurderer, at et tilbud ikke har den fornødne kvalitet, kan socialtil-
synene føre skærpet tilsyn med tilbuddet, udstede et påbud eller i sidste ende træffe
afgørelse om ophør af godkendelsen.
Jeg har ikke kendskab til den nærmere kritik, som de syv anbringelsessteder ifølge
artiklen har modtaget fra socialtilsynene.
Det vigtigt, at der på anbringelsessteder for børn og unge er fokus på at forebygge
seksuelle overgreb. Derfor synes jeg, at det er positivt, at socialtilsynet reagerer med
de redskaber, som lovgivningen giver mulighed for, hvis tilsynet vurderer, at enkelte
tilbud ikke gør nok for at forebygge overgreb.
I øvrigt kan jeg gøre opmærksom på, at satspuljepartierne med satspuljen for 2013
(”Overgrebspakken”) styrkede den forebyggende indsats på anbringelsessteder. Initia-
tivet er forankret i Socialstyrelsen, der tilbyder gratis konsulentbistand til anbringelses-
steder med fokus på forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann