Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1585263_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 9821
Doknr.
299273
Dato
04-01-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 10.12.2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 97 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 97:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke besparelser Kerteminde Kommune har kalkuleret
med i forbindelse med indfasning af den såkaldte Herning-model (også kaldet Sveri-
ges-modellen), og i hvilket budgetår der er kalkuleret med besparelserne?”
Svar:
En lang række kommuner arbejder i disse år, blandt andet med inspiration fra Herning
Kommune, med at omlægge indsatsen over for udsatte børn og unge mod en tidligere
og mere forebyggende indsats. Erfaringerne fra Herning Kommune peger på, at en
sådan omlægning både fagligt og økonomisk kan betale sig. Denne organisering af
indsatsen, der undertiden betegnes ”Herning-modellen” eller ”Sveriges-modellen”, er
blandt andet karakteriseret ved hyppigere opfølgning i sagerne, mere inddragelse af
børn, familier og netværk og ved en indsats, der så vidt muligt støtter barnet i et hver-
dagsmiljø.
Jeg har ikke kendskab til detaljerne i eller præmisserne bag de enkelte kommuners
budgetter. Jeg mener heller ikke at have grundlag for at indhente sådanne oplysninger
fra kommunerne. Det skal i den forbindelse også bemærkes, at kommunerne har vidt
forskellige udgangspunkter for at omlægge indsatsen, hvorfor jeg ikke mener, at det
ville være muligt at vurdere validiteten af budgetterne eller præmisserne for disse
budgetter, såfremt jeg var i besiddelse af dem.
I den forbindelse vil jeg også gerne gøre opmærksom på, at uanset hvordan en kom-
mune vælger at organisere arbejdet, ændrer det ikke på, at kommunen har ansvaret
for at iværksætte den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og
behov, som det enkelte barn eller den enkelte unge og familien har.
Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at satspuljepartierne med satspuljen for
2016 afsatte i alt 96 mio. kr. til at understøtte kommunerne i at omlægge til en tidligere
og mere forebyggende indsats efter forbillede fra Sverige og Herning Kommune. Som
led i aftalen afsættes blandt andet midler til en faglig og økonomisk understøttelse af
kommunernes omlægning, ligesom der afsættes midler til at dokumentere forebyg-
gende indsatser i kommunerne.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann