SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: MFU spm. om at give en vurdering af om det forhold, at personer, der modtager hjælp efter servicelovens § 95, ikke har ret til at medtage hjælpen til udlandet, kan udgøre en hindring for den pågældende i forhold til køb af serviceydelser (hotel, restaurant, guideture m.v.) i et andet EU land, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Sagsnr.

2015 - 10111

Doknr.

311726

Dato

09-02-2016

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 9. december 2015 stillet følgende

spørgsmål nr. 96 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares

endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).

Spørgsmål nr. 96:

"Vil ministeren, i forlængelse af SOU alm. del – svar på spm. 17, give en vurdering af

om det forhold, at personer, der modtager hjælp efter servicelovens § 95, ikke har ret

til at medtage hjælpen til udlandet, kan udgøre en hindring for den pågældende i for-

hold til køb af serviceydelser (hotel, restaurant, guideture m.v.) i et andet EU land?"

Endeligt svar:

Til brug for besvarelsen har Social- og Indenrigsministeriet anmodet Justitsministeriet

og Erhvervs- og Vækstministeriet om bidrag.

Erhvervs- og Vækstministeriet har den 11. januar 2016 oplyst følgende:

"Erhvervs- og Vækstministeriet kan oplyse, at lovgivning om social sikring, herunder

forvaltning af sociale sikringsordninger, er undtaget fra lov om tjenesteydelser i det

indre marked (nr. 384 af 25. maj 2009), jf. § 1, stk. 2, nr. 10, som implementerer ser-

vicedirektivet (2006/123).

Det er således Erhvervs- og Vækstministeriets vurdering, at lov om tjenesteydelser i

det indre marked dermed ikke er den relevante lovgivningsmæssige ramme til at vur-

dere, hvorvidt serviceloven kan udgøre en hindring for køb af serviceydelser i et andet

EU-land."

Justitsministeriet har den 19. januar 2016 oplyst følgende:

"Spørgsmålet vedrører ret til hjælp efter servicelovens § 95 og vedrører således

den nationale sociale sikringsordning. Fastsættelse af en national social sik-

ringsordning henhører under medlemsstaternes kompetence. Det følger dog af

EU-Domstolens faste retspraksis, at uanset at et område henhører under med-

lemsstaternes kompetence, skal medlemsstaterne udøve denne kompetence

under overholdelse af EU-retten. Se hertil Domstolens dom i sag C-76/05,

Schwarz og Gootjes-Schwarz, præmis 69.

Som det fremgår af social- og indenrigsministerens besvarelse af spørgsmål nr.

17 (Alm.del) af 18. november 2015 fra Folketingets Social- og Indenrigsudvalg,

sondres der i forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsord-

ninger mellem naturalydelser og kontantydelser, således at naturalydelser skal

udredes efter lovgivningen i den medlemsstat, i hvilken en person opholder sig.

Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til udførelse af hjemmehjælp efter

SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: MFU spm. om at give en vurdering af om det forhold, at personer, der modtager hjælp efter servicelovens § 95, ikke har ret til at medtage hjælpen til udlandet, kan udgøre en hindring for den pågældende i forhold til køb af serviceydelser (hotel, restaurant, guideture m.v.) i et andet EU land, til social- og indenrigsministeren

servicelovens § 95 betragtes i relation til forordningen som en naturalydelse, da

tilskuddet træder i stedet for personlig og praktisk hjælp i hjemmet mv. (hjem-

mehjælp) efter servicelovens § 83.

Som konsekvens af EU-reglerne på området kan ydelsen således ikke eksporteres,

og der er således ikke fri bevægelighed i forhold til ydelsen. EU-borgere har derfor

ikke krav på ved midlertidigt ophold i udlandet at medtage kontant tilskud til ansættel-

se af hjælpere til udførelse af hjemmehjælp efter servicelovens § 95."

Jeg kan henholde mig til det af Erhvervs- og Vækstministeriet og Justitsministeriet

oplyste.

Jeg kan supplerende oplyse, at EU-Domstolen i sin praksis har udtalt sig om samspil-

let mellem forordning 1408/71, som nu er afløst af forordning 883/04, og traktatens

bestemmelser om fri bevægelighed. Af Domstolens dom af 12. juli 2012 i sagen

Kommissionen mod Tyskland, (C-562/10) fremgår bl.a. følgende:

”57. Da artikel 48 TEUF foreskriver en samordning og ikke en harmonisering af

medlemsstaternes lovgivninger på det sociale sikringsområde, kan reglerne i

EUF-traktaten om den frie bevægelighed i øvrigt ikke garantere en forsikret per-

son, at en flytning til en anden medlemsstat har neutrale virkninger bl.a. hvad

angår ydelser i anledning af sygdom eller plejebehov. Henset til de forskelle,

der på dette område er mellem medlemsstaternes ordninger og lovgivninger,

kan en sådan flytning alt efter det konkrete tilfælde nemlig være mere eller min-

dre økonomisk fordelagtig for den sikrede person (…).

58. Anvendelsen – i givet fald i henhold til bestemmelserne i forordning

nr. 1408/71 – af en medlemsstats nationale retsforskrifter, der er mindre fordel-

agtige hvad angår sociale sikringsydelser end retsforskrifterne i den kompetente

stat i henhold til forordningens artikel 1, litra q), under et midlertidigt ophold i

denne medlemsstat, kan følgelig i princippet være forenelig med kravene i den

primære EU-ret på området for personers frie bevægelighed. (…)

62. Henset til samtlige ovenstående betragtninger må det konkluderes, at

Kommissionen ikke i tilstrækkeligt retligt omfang har godtgjort, at de omtvistede

retsforskrifter indebærer en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser.”

Det er efter ministeriets opfattelse ikke i strid med traktatens bestemmelser om den

frie bevægelighed, at en person, som i Danmark modtager hjælp efter servicelovens §

95, efter bestemmelserne i forordning 883/04 under et midlertidigt ophold i et andet

EU-land skal benytte sig af naturalydelser, der udredes af den kompetente institution i

det andet EU-land i medfør af artikel 19, stk. 1, i forordningen. Personen hindres såle-

des ikke i strid med EU-traktatretten i at tage til et andet EU-land og dér udnytte sin ret

til fri bevægelighed som tjenesteydelsesmodtager som sikret ved traktatens artikel 56

TEUF.

Jeg skal i øvrigt henvise til svaret på SOU alm. del spørgsmål nr. 17, som er over-

sendt til Folketinget den 9. november 2015.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann