Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
Doknr.
299555
Dato
18-12-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 7. december 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 95 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 95:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor en kommunalbestyrelse ikke også skal tilbyde
midlertidigt ophold i boformer til mænd, som har været udsat for vold,
trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold,
jf. servicelovens § 109, og mener ministeren, at mænd i dette tilfælde diskrimineres
ift. kvinder, og at der ikke er tale om ligestilling mellem kønnene?
Svar:
Kommunalbestyrelsen er efter serviceloven generelt forpligtet til at sikre relevante
tilbud til mænd og kvinder med særlige sociale problemer, herunder mænd og kvinder
der har været udsat for vold eller trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til
familie- eller samlivsforhold.
Både voldsramte mænd og kvinder har mulighed for at få midlertidigt ophold i et botil-
bud efter serviceloven. Voldsramte kvinder kan få midlertidigt ophold på et kvindekri-
secenter efter servicelovens § 109, mens voldsramte mænd kan få midlertidigt ophold
på et forsorgshjem efter servicelovens § 110.
Efter servicelovens § 110 skal kommunalbestyrelsen således tilbyde midlertidigt op-
hold på forsorgshjem til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller
kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiveren-
de støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Kommunalbestyrelsen har herudover en
generel forpligtelse til at tilbyde gratis rådgivning med henblik på forebyggelse af soci-
ale problemer og hjælp til løsning af øjeblikkelige vanskeligheder, jf. servicelovens §
10 og § 12 Forældre med børn eller andre, der faktisk sørger for et barn, har herud-
over mulighed for at modtage gratis familieorienteret rådgivning til løsning af proble-
mer i familien, jf. servicelovens § 11.
Indsatsen efter servicelovens § 109 og § 110 er ikke identisk, herunder i relation til
muligheden for at modtage relevant rådgivning og være ledsaget af børn under ophol-
det. Det kan have betydning for det ligestillingsmæssige aspekt i forhold til tilbud til
voldsudsatte mænd og kvinder, hvilket jeg vil se nærmere på med henblik på at vurde-
re, hvorvidt der er behov for yderligere initiativer i indsatsen for voldsramte mænd.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann