Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 9535
Doknr.
297136
Dato
17-12-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 01. december 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 92 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 92:
”Vil ministeren redegøre for reglerne om timereducering på en specialskole i forhold til
hjemmetræningsordningen? Er det op til den enkelte kommune at afgøre, om man kan
kombinere specialskole med nedsat timetal med muligheden for hjemmetræningsord-
ning – og så frem det er, mener ministeren så, at det er rimeligt, at det er den enkelte
kommune, der skal afgøre dette, i stedet for, at der er fælles retningslinjer for, at et
handicappet barn kan kombinere specialskole med reduceret timetal med en hjemme-
træningsordning?”
Svar:
Reglerne om specialskoler hører under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestil-
ling, som har oplyst følgende:
"Specialskoler skal følge folkeskolelovens almindelige regler om timetal og skoleda-
gens længde. Der er ikke fastsat særlige regler om timereducering på specialskoler i
forhold til hjemmetræning.
Undervisningstiden for den enkelte specialundervisningselev kan med forældrenes
tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge en lægeerklæring ikke tillader gen-
nemførelse af fuld undervisning, jf. § 12, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni
2015 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Sygdom er endvidere lovligt forfald. Sygdom kan være kronisk og/eller strække sig
over en lang periode, hvor eleven ikke er i stand til at deltage i hele skoledagen. Ved
sygdom, herunder kortvarig, men tilbagevendende sygdom, er skolen forpligtet til at
iværksætte sygeundervisning i det omfang, det er nødvendigt. Der ligger et væsentligt
skøn i reglerne om sygeundervisning, dvs. om – og i givet fald hvor meget – der skal
iværksættes sygeundervisning. Derfor vil der i praksis være enkelte elever, der på
grund af sygdom får en kortere skoledag".
Servicelovens regler om hjemmetræning giver mulighed for at kombinere hjemmetræ-
ning med fx et kommunalt dagtilbud eller skolegang, hvis hjemmetræningen imøde-
kommer de betingelser, som er beskrevet i loven. Betingelserne for at kunne hjemme-
træne er, at forældrene helt eller delvist udfører hjælpen i hjemmet, at hjælpen imøde-
kommer barnet eller den unges behov, at forældrene er i stand til at varetage opga-
ven, og at træningen sker efter dokumenterbare metoder.
En kommunal afgørelse om, hvorvidt en hjemmetræningsordning kan godkendes, skal
altid ske ud fra en samlet konkret og individuel vurdering af barnets og familiens be-