Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1564538_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 7682
Doknr.
276225
Dato
06-11-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 14. oktober 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 9 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 9:
”Vil ministeren redegøre for, hvor ministeren har fulgt op på beretningen til B 74 om
øget tilgængelighed i forbindelse med deltagelse i demokratiet (2013-14) særligt
med henblik på den del, der omhandler forbedret hjælp til personlig stemmeafgivelse
med brug af teknologiske hjælpemidler?”
Svar:
Den 30. maj 2013 afgav Folketingets daværende Kommunaludvalg beretning om for-
slag til folketingsbeslutning om øget tilgængelighed i forbindelse med deltagelse i de-
mokratiet (B 74 fra folketingsåret 2012-13).
I beretningen opfordrede udvalget regeringen til at arbejde videre for at forbedre til-
gængeligheden til demokratiet i samarbejde med handicaporganisationerne, herunder
inddrage kommunerne i bestræbelserne på at forbedre fysisk tilgængelighed til bl.a.
afstemningssteder.
Endvidere opfordrede udvalget regeringen til at arbejde for, at flere vælgere med han-
dicap kunne få mulighed for at stemme uden hjælp fra andre for derved at forbedre
deres stemmehemmelighed. Udvalget opfordrede bl.a. regeringen til at undersøge,
om der eksisterede eller kunne udformes hjælpemidler, der kunne gøre det muligt for
vælgere med handicap at stemme uden hjælp. I den forbindelse opfordrede udvalget
regeringen til at indgå i samarbejde med DemTech under IT-Universitetet eller andre
relevante forskningsenheder for at fremme forskning i forbedret tilgængelighed og
stemmehemmelighed for vælgere med handicap samtidig med, at der sikres optimal
sikkerhed ved valghandlingen.
Endelig opfordrede udvalget de politiske partier til at få udformet mere tilgængeligt
materiale og hjemmesider, der kan forstås af personer med både fysiske og kognitive
handicap, og til at sikre bedre tilgængelighed ved afholdelse af politiske møder.
Forbedring af tilgængeligheden til valghandlinger for vælgere med handicap er et cen-
tralt område, som Social- og Indenrigsministeriet derfor også har fokus på i det løben-
de arbejde på valgområdet.
Ved en lovændring med virkning fra den 1. marts 2014 (lov nr. 173 af 26. februar
2014) blev der indført mulighed for, at vælgere med handicap eller nedsat førlighed
efter ansøgning kan afgive stemme på et andet afstemningssted end det, vælgeren er
tilknyttet i henhold til valglisten.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor ministeren har fulgt op på beretningen til B 74 om øget tilgængelighed i forbindelse med deltagelse i demokratiet, til social- og indenrigsministeren
1564538_0002.png
Vælgere med handicap eller nedsat førlighed kan således blive overført til det valg-
sted i vælgerens bopælskommune, eller for så vidt angår folketingsvalg inden for
samme opstillingskreds, som har den bedste tilgængelighed for den pågældende væl-
ger. Det vil dermed bl.a. være muligt for f.eks. kørestolsbrugere at blive overført til et
afstemningssted med handicapvenlige fysiske adgangsforhold. Det vil endvidere være
muligt for f.eks. blinde og svagsynede vælgere, der har behov for hjælp til stemmeaf-
givningen, at blive overført til et afstemningssted, hvor der er indrettet et separat lyd-
tæt stemmerum, hvor de kan afgive deres stemme, uden at der er risiko for, at andre
kan høre, hvad der bliver sagt.
Lovændringen var en udmøntning af en dialog med handicaporganisationerne og fulg-
te op på Folketingets Kommunaludvalgs beretning til B 74 fra folketingsåret 2012-13.
I overensstemmelse med beretningen til B 74 indgik det daværende Økonomi- og
Indenrigsministerium, nu Social- og Indenrigsministeriet, endvidere et samarbejde
med forskningsprojektet DemTech under IT-Universitetet. DemTech forsker i, hvorvidt
det er muligt at modernisere valgprocessen og samtidig tage højde for befolkningens
tillid til troværdigheden af den anvendte teknologi. DemTech har indvilget i som en del
af projektet at undersøge teknologier, der kan sætte vælgere, som ellers har brug for
hjælp til stemmeafgivningen, i stand til at stemme uden hjælp.
Ministeriet er repræsenteret i DemTechs External Advisory Board, der løbende følger
DemTech-projektets arbejde, diskuterer de opnåede resultater og kommer med råd til
det videre arbejde. Herigennem følger ministeriet således DemTechs arbejde med
mulige løsninger, herunder tekniske hjælpemidler, som kan føre til øget tilgængelig-
hed til valghandlinger for vælgere med handicap.
Ministeriet vil i øvrigt fortsat have fokus på tiltag, der kan medvirke til at forbedre til-
gængeligheden til valghandlinger for vælgere med handicap.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2