SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om at sikre borgeres retssikkerhed særligt på området for hjemmetræning af børn med handicap, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Sagsnr.

2015 - 8774

Doknr.

287955

Dato

09-12-2015

Folketingets Social- og Indenrigs har d. 12.11.2015 stillet følgende spørgsmål nr. 41 til

social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 41

”Vil ministeren redegøre for, hvilken opfølgning, der har været på beretningen, der er

afgivet til B 101 (Forslag til folketingsbeslutning om opsættende virkning i klagesager

for borgere med handicap) (folketingsåret 2013-14)?”

Svar:

I forhold til den problemstilling, der blev rejst ved B 101, er det væsentligt at være

opmærksom på, at der på det pågældende tidspunkt var en meget lang sagsbehand-

lingstid i Ankestyrelsen.

Det er for mig afgørende, at klager behandles inden for en rimelig tid, så borgeren får

afklaret endeligt, hvad han eller hun har ret til. På den måde bliver det samtidig hurtigt

klart for kommunen, hvordan lovgivningen skal administreres på det pågældende om-

råde.

Der er taget en række initiativer for at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid i Ankestyrelsen - og det har virket efter hensigten. Det blev i 2014 aftalt med

Ankestyrelsen, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for kommunale klagesager

maksimalt måtte være 6 måneder ved årets udgang. Dette mål blev opfyldt af Anke-

styrelsen, da den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager, der blev afgjort i de-

cember 2014, blev opgjort til 5,8 måneder.

Derudover er det blevet fastsat i Ankestyrelsens resultatplan for 2015 til 2018, at den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid for kommunale klagesager i 2015 maksimalt må

være 5 måneder.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for klager over kommunale afgørelser er fal-

det i de første tre kvartaler i 2015. Til og med oktober er den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid i 2015 opgjort til 4,3 måneder. Samtidig er den sagspukkel, som der har

været på området, blevet væsentligt mindre.

En kort sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen har fortsat meget høj prioritet, og ministe-

riet følger løbende sagsbehandlingstiderne.

Som også oplyst under min besvarelse af samrådsspørgsmål C den 29. september

2015 er et andet væsentligt retssikkerhedselement, at borgerne skal kunne regne

med, at kommunerne gør deres bedste for at træffe korrekte og forståelige afgørelser i

første omgang.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om at sikre borgeres retssikkerhed særligt på området for hjemmetræning af børn med handicap, til social- og indenrigsministeren

Det er kommunernes ansvar at sikre, at sagsbehandlingen er i overensstemmelse

med lovgivningen. Det forventer jeg, at kommunerne bestræber sig på.

Det er til gengæld vigtigt, at kommunerne får den bedst mulige støtte til at leve op til

deres ansvar. Der er, som oplyst under samrådet, allerede taget en række initiativer,

som skal hjælpe kommunerne med at kvalificere sagsbehandlingen og dermed træffe

flere rigtige afgørelser. Blandt andet findes der på børneområdet og fra i år også på

handicapområdet task forces bestående af eksperter fra Socialstyrelsen og Ankesty-

relsen, som kan give kommunerne målrettet hjælp med at kvalificere sagsbehandlin-

gen på disse områder.

Jeg kan også nævne Ankestyrelsens praksisundersøgelser og de tilknyttede anbefa-

linger samt Ankestyrelsen juridiske hotline, hvor kommunale sagsbehandlere kan få

vejledning. Hertil kommer, at Ankestyrelsen løbende varetager undervisning og indgår

i dialog med kommunale sagsbehandlere og chefer om relevante faglige temaer.

Derudover har regeringen besluttet at igangsætte et arbejde med en revision af ser-

viceloven. Det er hensigten, at dette arbejde skal munde ud i en forenkling og afbu-

reaukratisering til gavn for såvel kommuner som borgere. Jeg synes, at lovgivningen

særligt på voksenområdet er blevet for kompleks og for svær for kommunerne at ad-

ministrere korrekt.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann