Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1582155_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 9468
Doknr.
297303
Dato
17-12-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26.11.2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 78 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Marianne Jelved (RV) og Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 78:
”Vil ministeren kommentere SOU alm. del – bilag 78 (fortroligt), herunder forholde sig
til, hvad en borger skal gøre, når vedkommende gentagne gange har klaget over en
kommunal afgørelse og fået medhold i Ankestyrelsen, og kommunen ikke tildeler den
rette hjælp efterfølgende? Vil ministeren igangsætte initiativer med henblik på, at sikre
borgeres retssikkerhed særligt på området for hjemmetræning af børn med handi-
cap?”
Svar:
1.
Henvendelsen drejer sig om en konkret sag, hvor en borger med et hjerneskadet
barn oplever forholdet til kommunen som meget besværligt.
Borgeren omtaler bl.a. flere sager om delvis tabt arbejdsfortjeneste, hvor kommunen
gentagne gange har truffet afgørelse om nedsættelse eller ophør heraf. Borgeren har
efter det oplyste fået medhold i flere af sine klager herover. Den seneste uden at
kommunen ifølge det oplyste har reageret over for borgeren.
Borgeren omtaler desuden, at hun på trods af flere henvendelser til kommunen om
manglende trivsel i det anviste almindelige tilbud, ikke af kommunen blev oplyst om
mulighed for hjemmetræning. Da borgeren blev opmærksom på muligheden og an-
søgte herom, afslog kommunen ansøgningen, da kommunen ikke fandt, at borgerens
barn var omfattet af personkredsen for hjemmetræning. Borgeren klagede herover til
Ankestyrelsen, som ifølge et vedlagt bilag har truffet afgørelse om, at barnet er omfat-
tet af personkredsen, og på den baggrund har hjemvist sagen til kommunen med hen-
blik på vurdering af de øvrige betingelser for at modtage hjemmetræning.
2.
Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at det er meget beklageligt, at borge-
ren ikke føler, at kommunen aktivt samarbejder med borgeren om sagerne, men der-
imod føler, at kommunen modarbejder borgeren, herunder ved behandlingen af klage-
sager.
Et godt og konstruktivt samarbejde mellem borger og kommune om at understøtte
f.eks. gode rammer for et barns tarv og trivsel er af meget stor betydning.
Det kan imidlertid ikke altid undgås, at en kommune og en borger kan have forskellige
opfattelser og vurderinger af, hvilke ydelser der i det konkrete tilfælde er nødvendige.
I de tilfælde må kommunen redegøre for baggrunden for sin afgørelse, herunder i
forhold til det relevante lovgrundlag, og – hvis borgeren klager – sørge for en ordentlig
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om at sikre borgeres retssikkerhed særligt på området for hjemmetræning af børn med handicap, til social- og indenrigsministeren
1582155_0002.png
behandling af klagesagen ved bl.a. at videresende klagen til klageinstansen og at
besvare henvendelser fra klageinstansen inden for rimelig tid.
Hvis klageinstansen har truffet afgørelse i en sag, kan det kommunale tilsyns såkaldte
fogedfunktion være relevant, hvis en kommune ikke følger afgørelsen.
3.
Det kommunale tilsyn, som efter lov om kommunernes styrelse varetages af Stats-
forvaltningen med ministeriet som overordnet myndighed, viger, i det omfang særlige
klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag.
Ved sager, der behandles af klageinstanser som f.eks. Ankestyrelsen, kan Statsfor-
valtningens såkaldte fogedfunktion dog fortsat være aktuel.
Fogedfunktionen indebærer, at Statsforvaltningen, når det er påkrævet, vil kunne på-
lægge en kommune, der nægter at efterleve en konkret bindende afgørelse fra en
klageinstans, at gøre dette. Fogedfunktionen kan også være aktuel, hvis en borger
eller klageinstansen oplever, at en kommune ikke svarer på anmodninger om oplys-
ninger fra klageinstansen eller ikke videresender en klage til klageinstansen.
Statsforvaltningen har som led i fogedfunktionen om fornødent mulighed for at træffe
afgørelse om tvangsbøder til de medlemmer af kommunalbestyrelsen, der er ansvarli-
ge for, at kommunalbestyrelsen undlader at udføre en foranstaltning, som den efter
lovgivningen har pligt til at udføre, jf. § 50 b i lov om kommunernes styrelse. I praksis
er dette dog yderst sjældent nødvendigt, da kommunerne som helt klart udgangspunkt
reagerer umiddelbart ved modtagelse af Statsforvaltningens henvendelse.
Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en til-
synssag.
Statsforvaltningens kompetence til at bistå med at gennemtvinge afgørelser fra en
klageinstans over for en kommune er afgrænset til indholdet af klageinstansens afgø-
relse i den konkrete sag. Statsforvaltningen kan ikke ændre afgørelsen.
Om fogedfunktionen er aktuel, afhænger således af de konkrete forhold.
4.
Klageinstansen i forhold til kommunale afgørelser inden for det sociale område er
normalt Ankestyrelsen. Det er f.eks. tilfældet i forhold til kommunale afgørelser om
tabt arbejdsfortjeneste og hjemmetræning efter serviceloven.
Ankestyrelsen kan efter retssikkerhedslovens § 68, stk. 2, træffe afgørelse om afvis-
ning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er
klaget over.
Ankestyrelsens afgørelser vil således ikke i alle tilfælde klargøre, hvilken konkret ydel-
se borgeren er berettiget til, og som kommunen dermed har pligt til at levere til den
enkelte borger.
Hvis Ankestyrelsen f.eks.
hjemviser
en sag til kommunen, vil kommunen have pligt til
at træffe en ny afgørelse på et korrekt juridisk og fagligt grundlag. Hjemvisning af en
sag kan f.eks. ske, hvis sagen ikke har været tilstrækkeligt oplyst, hvis kommunen har
undladt at inddrage væsentlige faktuelle oplysninger om borgerens forhold, eller hvor
flere betingelser skal være opfyldt for at berettige til en ydelse, og klagesagen alene
har omhandlet dele af disse. I disse tilfælde vil Ankestyrelsen ved en stillingtagen til
alle sagens elementer kunne risikere at afskære borgeren fra en prøvelse af sagen i to
instanser.
Der gælder ikke en fast tidsfrist for, hvornår en kommune skal have afsluttet behand-
lingen af en hjemvist sag.
2
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om at sikre borgeres retssikkerhed særligt på området for hjemmetræning af børn med handicap, til social- og indenrigsministeren
1582155_0003.png
Hvis Ankestyrelsen har hjemvist en sag, og kommunen skal træffe en ny afgørelse,
men Ankestyrelsen ikke har anvist, hvad afgørelsen skal gå ud på, kan Statsforvalt-
ningen således alene – og kun hvis det er påkrævet – bistå med at få kommunen til at
træffe en ny afgørelse, men ikke anvise, hvad afgørelsen skal gå ud på.
Hvis Ankestyrelsen
ændrer
kommunens afgørelse og bestemmer, at borgeren har
krav på en anden ydelse end den ydelse, kommunen havde truffet afgørelse om, vil
kommunen have pligt til at sikre, at borgeren får den ydelse, som Ankestyrelsen har
truffet afgørelse om.
En kommune skal uden unødig forsinkelse efterleve en bindende afgørelse, der er
truffet af en klageinstans.
Hvis man som borger oplever, at en kommune ikke følger en afgørelse fra f.eks. An-
kestyrelsen, har man således mulighed for at kontakte Statsforvaltningen med henblik
på at Statsforvaltningen kan bistå med at få kommunen til at overholde afgørelsen.
Det forudsætter dog også i denne situation, at Ankestyrelsens afgørelse anviser, hvil-
ken konkret ydelse borgeren er berettiget til, og som kommunen dermed har pligt til at
levere til den enkelte borger.
6.
I spørgsmålet rejses videre, om jeg vil igangsætte initiativer med henblik på at sikre
borgeres retssikkerhed særligt på området for hjemmetræning af børn med handicap.
De spørgsmål, som borgeren rejser om kommunens forvaltning, Ankestyrelsens be-
handling af klager, kommunens opfølgning herpå m.v., jf. oven for under 1, afspejler
efter min opfattelse den generelle debat om retssikkerheden på det sociale område,
som har stået på igennem længere tid.
Dette er også spørgsmål, som jeg har drøftet med udvalget ved både samråd og ved
besvarelse af spørgsmål, og som jeg ser frem til fortsat at drøfte med udvalget. For
det er bestemt vigtige spørgsmål.
Som følge af, at spørgsmålene gør sig gældende generelt inden for det sociale områ-
de, finder jeg det mest hensigtsmæssigt at søge at håndtere disse generelt og ikke
alene inden for enkeltområder.
De tiltag, jeg har og vil igangsætte for at søge at håndtere udfordringerne, er bl.a.
beskrevet i mit svar af 9. december 2015 på SOU alm. del spørgsmål 41, som er ved-
hæftet.
7.
Særligt i forhold til retssikkerheden på hjemmetræningsområdet kan det oplyses, at
dette emne blev drøftet under forhandlingerne om den politiske aftale om revisionen af
hjemmetræningsreglerne, som alle folketingets partier tilsluttede sig den 9. oktober
2015. Baggrunden for disse drøftelser var blandt andet oplysninger om flere konkrete
sager, som forligskredsen havde fået forelagt af foreningen Hjernebarnet.
Drøftelserne førte til en bred enighed om, at der i dag er udfordringer med de kommu-
nale sagsbehandlingstider, at kommunalbestyrelsen bør have særligt fokus på at sikre
en hurtig sagsbehandling, samt at det er vigtigt, at de kommunale sagsbehandlere har
et godt kendskab til reglerne og er opmærksomme på at informere forældrene om
muligheden for at hjemmetræne.
Aftalepartierne blev på den baggrund enige om, at det er afgørende for at opnå en
positiv effekt af lovrevisionen, at der igangsættes initiativer, som samlet set skal styrke
3
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om at sikre borgeres retssikkerhed særligt på området for hjemmetræning af børn med handicap, til social- og indenrigsministeren
1582155_0004.png
forældres og kommuners kendskab til reglerne og styrke sagsbehandlingen på områ-
det, blandt andet gennem en opdatering af håndbogen om hjemmetræning.
Denne enighed er både afspejlet i aftaleteksten fra 9. oktober 2015 og i det udkast til
lovforslag, som har været sendt i ekstern høring fra den 12. november til den 10. de-
cember 2015.
For at indskærpe vigtigheden af hurtig sagsbehandling over for kommunerne vil bud-
skabet herom komme til at fremgå klart af den orienteringsskrivelse, som alle kommu-
ner vil få tilsendt, såfremt lovforslaget bliver vedtaget.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
4