Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1581474_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 9132
Doknr.
290796
Dato
16-12-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20.11.15 stillet følgende spørgsmål nr.
68 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 68:
”Kan ministeren oplyse om Statsforvaltningen eller Civilstyrelsen, i deres tilsyn med de
udpegede værger, har fokus på værgens mulighed for at indgive klage over sociale
afgørelser på vegne af borgeren, og om ministeren i den forbindelse har kendskab til, i
hvilket omfang dette sker.”
Svar:
Da spørgsmålet retter sig mod henholdsvis Statsforvaltningens og Civilstyrelsens til-
syn med værger, har jeg til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag
fra Statsforvaltningen og Civilstyrelsen. Statsforvaltningen har oplyst følgende:
”Statsforvaltningens tilsyn med værgerne varetages konkret i forbindelse med ansøg-
ninger om godkendelse af dispositioner og godkendelse af regnskaber. Derudover kan
enhver rette henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende værgens arbejde, hvis
man bliver opmærksom på forhold, der antages at stride mod interesserne hos den,
der er under værgemål.
Bliver Statsforvaltningen opmærksom på forhold af betydning for værgemålet, vil dette
eller disse forhold blive undersøgt nærmere. Er der i den forbindelse behov for at ud-
vide værgemålet for at varetage borgerens interesser overfor kommunen, vil Statsfor-
valtningen tage skridt til en ændring af værgemålet.”
Gør en kommune således Statsforvaltningen opmærksom på, at der kan være behov
for at udvide et værgemål, der angår økonomiske forhold, til også at angå personlige
forhold, skal Statsforvaltningen således undersøge det nærmere.
Jeg kan i øvrigt henholde mig til svaret fra Statsforvaltningen. Civilstyrelsen oplyser
derudover følgende:
”Civilstyrelsen er den overordnede og centrale tilsynsmyndighed på værgemålsområ-
det. Styrelsen er således klageinstans for Statsforvaltningens afgørelser i sager om
blandt andet værgebeskikkelse, værgevederlag, godkendelse, forbrug af formue tilhø-
rende personen under værgemål samt Statsforvaltningens afgørelser truffet under
udøvelse af værgemålstilsynet.
I forbindelse med Civilstyrelsens behandling af klager over Statsforvaltningens
afgørelser inddrager styrelsen alle oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
herunder eventuelle klager over værgens manglende udøvelse af den værgedes
partsbeføjelser.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om retssikkerhedssituationen for borgere med handicap uden pårørende og uden forudsætninger for at varetage egen retssikkerhed i det sociale system, er betryggende, til social- og indenrigsministeren
1581474_0002.png
Bliver Civilstyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen opmærksom på problemstil-
linger, klager mv., der hører under andre ressortområder, vil styrelsen så vidt muligt
videresende henvendelsen til rette myndighed, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2.”
Det kræver ikke forudgående samtykke fra Statsforvaltningen, før en værge kan på-
klage en afgørelse til den relevante myndighed. Hverken Social- og Indenrigsministe-
riet eller Statsforvaltningen er derfor bekendte med omfanget af afgørelser, som vær-
ger påklager på vegne af borgere under værgemål.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2