Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
Doknr.
291290
Dato
16-12-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 69 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 69:
”Med henvisning til ministerens svar på spørgsmål S 137 er det da ministerens opfat-
telse, at retssikkerhedssituationen for borgere med handicap uden pårørende og uden
forudsætninger for at varetage egen retssikkerhed i det sociale system, er betryggen-
de?”
Svar:
Jeg har ved besvarelsen af spørgsmålet forudsat, at det drejer sig om borgere med
psykisk funktionsnedsættelse, og at spørgsmålet både omfatter personer, som er i
stand til at give informeret samtykke til andre til brug for sagsbehandlingen på det
sociale område, og personer, der ikke er i stand til at give informeret samtykke.
Som det også fremgår af mit svar på spørgsmål S 137, skal målgruppen have samme
muligheder som alle andre borgere for at kunne agere i det sociale system, herunder
ansøge om sociale ydelser og klage over kommunale afgørelser. Og de skal lige som
alle andre borgere have de ydelser, de har ret til efter lovgivningen. Ingen borgere må
stå uden nødvendig hjælp og omsorg, fordi de ikke har pårørende eller andre, der kan
være dem behjælpelige.
Pårørende og andre nærtstående har oftest et indgående kendskab til borgerens be-
hov, ønsker og holdninger. Det er derfor på mange måder værdifuldt, at de pårørende
hjælper borgeren og er med til at sikre, at den pågældende får den nødvendige hjælp,
og at kommunens hjælp gives på det bedst mulige grundlag. Det kan være såvel i
forhold til dagligdags spørgsmål som i forhold til spørgsmål af mere retlig karakter. Er
der ikke tale om dagligdags spørgsmål, kræver inddragelse af pårørende eller andre
dog som udgangspunkt borgerens samtykke, og pårørende kan som udgangspunkt
ikke klage over en afgørelse på det sociale område uden fuldmagt fra borgeren. Be-
nyttelsen af borgerens partsrettigheder forudsætter, at der udpeges en værge for den
pågældende.
Der er i servicelovens § 82, stk. 2, en særlig forpligtigelse for kommunen til at være
opmærksom på, om der er behov for at beskikke en værge efter værgemålslovgivnin-
gen. Det er en del af kommunens omsorgspligt. Det betyder, at kommunen i sin kon-
takt med en borger altid skal være opmærksom på, om den pågældende kan varetage
egne interesser. Det kan f.eks. være i forhold til sager, hvor kommunens vurdering af
behovet for hjælp og afgørelse herom forudsætter borgerens aktive medvirken. F.eks.
skal kommunalbestyrelsens afgørelser om tildeling af personlig hjælp og pleje efter
kapitel 16 i serviceloven meddeles i skriftlig form. Der anvendes et skema, som udfyl-
des i samarbejde med ansøgeren. Er der tale om en borger, der på grund af et handi-