Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1576110_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 9083
Doknr.
290611
Dato
04-12-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 57 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Jelved (RV).
Spørgsmål nr. 57:
”Er ministeren enig i, at socialtilsynets vurdering af kvaliteten af forholdene i et tilbud
først og fremmest skal være kendetegnet ved, i hvor høj grad tilbuddet formår at for-
bedre borgernes situation og bidrage til borgernes trivsel?”
Svar:
Jeg er enig i, at det er centralt for socialtilsynets vurdering af kvaliteten af forholdene i
et tilbud, i hvor høj grad tilbuddet formår at forbedre borgernes situation og bidrage til
borgernes trivsel.
Ved vurderingen af, i hvor høj grad tilbuddet formår at forbedre borgerens situation,
anvender socialtilsynene kvalitetsmodellen. Kvalitetsmodellen består af syv temaer,
og disse temaer rummer samlet set de væsentlige aspekter af kvalitet i sociale tilbud
og plejefamilier. Kvalitetsmodellen har derfor fokus på, hvilke resultater der skabes for
borgerne.
Som angivet i socialtilsynslovens § 6, stk. 2, er de syv temaer som følger: 1) uddan-
nelse og beskæftigelse, 2) selvstændighed og relationer, 3) målgrupper, metoder og
resultater, 4) organisation og ledelse, 5) kompetencer, 6) økonomi og 7) fysiske ram-
mer.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann