SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om hvordan man inden for grundlovens rammer forsøgsvis kan sænke valgretsalderen til 16 år ved hhv. kommunal-, regionsråds- og Europa-Parlamentsvalg, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Sagsnr.

2015 - 8959

Doknr.

290231

Dato

16-12-2015

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 17. november 2015 stillet følgende

spørgsmål nr. 47 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 47:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan man inden for grundlovens rammer forsøgsvis

kan sænke valgretsalderen til 16 år ved hhv. kommunal-, regionsråds- og Europa-

Parlamentsvalg, og vil ministeren samtidig oplyse om sin holdning til en forsøgsvis

sænkelse af valgretsalderen?”

Svar:

Social- og Indenrigsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Justitsministeriet, der har det ressortmæssige ansvar for grundloven.

Justitsministeriet har oplyst følgende:

”1. Grundlovens § 86 omhandler valgretsalderen for valg til bl.a. kommunalbesty-

relser og har følgende ordlyd:

”§

86.

Valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene er den for valg til fol-

ketinget til enhver tid gældende. For Færøernes og Grønlands vedkommende fastsættes

valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene ved lov eller i henhold til lov.”

Bestemmelsen indebærer bl.a., at valgretsalderen for valg til kommunalbestyrelser

ikke kan ændres – i hverken op- eller nedadgående retning – uafhængigt af valg-

retsalderen til folketingsvalg.

Indførelsen af et forsøg med valg til kommunalbestyrelser, hvor valgretsalderen

sænkes til 16 år, vil således kræve, at valgretsalderen til Folketingsvalg ændres til-

svarende.

De gældende betingelser for at opnå valgret til Folketinget er fastsat i grundlovens

§ 29, som har følgende ordlyd:

”§

29.

Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og

nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort.

Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen be-

tragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.

Stk. 2.

Valgretsalderen er den, som har opnået flertal ved folkeafstemning i overens-

stemmelse med lov af 25. marts 1953. Ændring af den til enhver tid gældende valgrets-

alder kan ske ved lov. Et af folketinget vedtaget forslag til en sådan lov kan først stadfæ-

stes af kongen, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse

med § 42, stk. 5, har været undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført be-

stemmelsens bortfald.”

SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om hvordan man inden for grundlovens rammer forsøgsvis kan sænke valgretsalderen til 16 år ved hhv. kommunal-, regionsråds- og Europa-Parlamentsvalg, til social- og indenrigsministeren

Som det fremgår, er det efter grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt., bl.a. en betingelse

for at have valgret til Folketinget, at vedkommende har nået den fastsatte valgrets-

alder.

Valgretsalderen er ikke fastsat i selve grundlovens § 29. Det følger således af be-

stemmelsen i § 29, stk. 2, 1. pkt., at valgretsalderen er den, som har opnået flertal

ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953. Ved denne

folkeafstemning blev valgretsalderen fastsat til 23 år. Valgretsalderen er efterføl-

gende gradvist blevet nedsat til den gældende valgretsalder på 18 år ved brug af

fremgangsmåden i stk. 2, 2. og 3. pkt.

Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det alene vil være for-

eneligt med grundlovens §§ 29 og 86 at indføre forsøg med valg til kommunalbe-

styrelser, hvor valgretsalderen sænkes til 16 år, hvis valgretsalderen til Folketings-

valg ændres tilsvarende, hvilket skal ske i overensstemmelse med den særlige

procedure, der er foreskrevet i grundlovens § 29, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvilket bl.a.

indebærer en folkeafstemning om sænkelsen.

Som anført ovenfor omfatter grundlovens § 86 efter sin ordlyd ”de kommunale

råd og menighedsrådene”. Da regionsrådene ikke eksisterede, da bestemmelsen i

grundlovens § 86 blev vedtaget, må det bero på en fortolkning af bestemmelsen,

om valg til regionsråd kan antages at være omfattet heraf med den konsekvens, at

nedsættelse af valgretsalderen vil kræve en tilsvarende ændring af valgretsalderen

til Folketingsvalg i overensstemmelse med proceduren i grundlovens § 29, stk. 2,

2. og 3. pkt.

Ved fortolkningen kan der bl.a. lægges vægt på, at regionerne ikke betragtes som

kommuner i relation til grundlovens § 82 (om det kommunale selvstyre), hvilket kan

tale imod at anse regionerne for at være omfattet af grundlovens § 86.

Heroverfor kan bl.a. anføres, at de folkevalgte offentlige forsamlinger, der eksiste-

rede ved vedtagelsen af grundlovens § 86, var omfattet af betegnelsen ”de kom-

munale råd og menighedsrådene”, og at realiteten bag bestemmelsen derfor har

været, at den generelt skulle omfatte valg til offentlige forsamlinger. Dette syns-

punkt støttes af en formålsfortolkning af grundlovens § 86, idet det fremgår af den

betænkning, som Forfatningskommissionen af 1946 afgav i 1953, at bestemmel-

sen skulle omfatte valg til offentlige forsamlinger. Det kan endvidere anføres, at

valg til de tidligere amtskommuner, som regionerne i et vist omfang har erstattet, er

blevet betragtet som værende omfattet af grundlovens § 86.

I lyset af grundlovens § 86 – og formålet med denne bestemmelse – er det på

baggrund af ovenstående samlet set Justitsministeriets opfattelse, at der ikke med

den fornødne sikkerhed er grundlag for at nedsætte valgretsalderen til 16 år ved

valg til regionsrådene, herunder som led i et forsøg, uden at følge fremgangsmå-

den i grundlovens § 29, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Valgretsalderen for valg til Europa-Parlamentet er i Danmark reguleret i lov om

valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (lovbekendtgørelse nr. 368 af

10. april 2014). Lovens § 3, stk. 1, har følgende ordlyd:

”§

Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen

1) har valgret til Folketinget eller

2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i

en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, medmindre vedkommende er

under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller

3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået

alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Uden-

rigsministeriets protokol, medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse

af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.”

Grundlovens §§ 29 og 86 finder ikke anvendelse ved valg af medlemmer til Euro-

pa-Parlamentet.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil Folketinget således kunne beslutte at ned-

sætte valgretsalderen for valg til Europa-Parlamentet, uden at fremgangsmåden i

grundlovens § 29, stk. 2, 3. pkt., skal følges.”

Jeg henholder mig til Justitsministeriets udtalelse.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det er regeringens opfattelse, at valgretsalderen

her i Danmark fortsat bør være fastsat til 18 år. Regeringen har derfor ikke planer om

at iværksætte en forsøgsvis nedsættelse af valgretsalderen til 16 år.

Jeg henviser desuden til mit samtidige svar på SOU (alm. del) spørgsmål nr. 48.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann