Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016-7287
Doknr.
400678
Dato
14-10-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 3. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 463 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 463:
”Ministeren bedes skønne over den byrdefordelingsmæssige virkning, såfremt udlig-
ningsprocenten i landsudligningen sættes op til 88 pct., hvor niveauet også forudsæt-
tes at gælde for hovedstadens kommuner (hovedstadsudligningen sættes ud af kraft).
I sit svar bedes ministeren i tabelform opliste størrelsen af de enkelte kommuners
nettotab/nettogevinst.”
Svar:
Den kommunale udligningsordning er en såkaldt statsfinansieret ordning. Det vil sige,
at udgifterne til udligningstilskud i landsudligningen og udgifterne til finansiering af
tilskudsordningen til kommuner med højt strukturelt underskud finansieres af staten
via det kommunale bloktilskud.
For 2017 udgør det kommunale bloktilskud 64,7 mia. kr. Heraf anvendes ca. 51,4 mia.
kr. til finansiering af udgifterne til landsudligningen og ca. 6,2 mia. kr. til finansiering af
udgifterne til tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. De resterende ca.
7,1 mia. kr. fordeles efter folketal.
Hvis det antages, at udligningsniveauet i landsudligningen sættes op til 88 pct., kan
statens udgifter til finansiering af landsudligningen beregnes til 74,2 mia. kr. i et 2017-
scenarie. Det indebærer, at bloktilskuddet ikke ville være stort nok til at finansiere det
samlede udligningstilskud til kommunerne. Der foretages på den baggrund ikke den
ønskede beregning af byrdefordelingsmæssige virkninger.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann