Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1677153_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 7227
Doknr.
399084
Dato
17-10-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 30. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 462 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 462:
”Ministeren bedes redegøre for, hvem der har ansvaret for at føre tilsyn med, at
kommuner og regioner sikrer sig, at de virksomheder, som løser kommunale og
regionale serviceopgaver, f.eks. rengøring i kommunale daginstitutioner eller på
hospitaler, overholder både lovgivningen og gældende overenskomster over for deres
ansatte. Spørgsmålet ønskes besvaret inden finansministerens besvarelse af
samrådsspørgsmål S.”
Svar:
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 461.
Jeg kan supplerende oplyse, at kommunaltilsynet (Statsforvaltningen og Social- og
Indenrigsministeriet som øverste tilsynsmyndighed) fører tilsyn med, at kommuner og
regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf.
lov om kommunernes styrelse § 48, stk. 1.
Der er visse begrænsninger i tilsynets muligheder for at tage sager op til behandling.
Således gælder en række love på det ansættelsesretlige område både for private og
offentlige og er derfor ikke omfattet af Statsforvaltningens kompetence.
Tilsynet fører endvidere som legalitetstilsyn kun tilsyn med bindende regler, der sær-
ligt gælder for kommuner og regioner, og ikke med henstillinger.
Statsforvaltningen fører ikke tilsyn med, at kommunerne/regionerne overholder ansæt-
telsesretlige regler, jf. § 48, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Det gælder både i
forhold til skrevne og uskrevne ansættelsesretlige regler, og uanset om der er tale om
regler, der særligt gælder for offentlige arbejdsgivere.
Dertil kommer, at Statsforvaltningen ikke fører tilsyn, i det omfang særlige klage- eller
tilsynsmyndigheder kan eller har taget stilling til den pågældende sag. Sådanne særli-
ge klagemyndigheder kunne f.eks. være Ankestyrelsen eller Arbejdsmiljøklagenæv-
net.
Det må således bero på en konkret vurdering af, hvilken type regelsæt der er over-
trådt, og hvilken type kontrolinstans lovgivningen har udpeget for den pågældende
type regelsæt, om kommunaltilsynet er kompetent.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann