Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
15. december 2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 17. november 2015, efter ønske fra
Trine Torp (SF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 46 (Alm. del), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for fordeling af tilskud i forbindelse med puljen om alternative
idrætsformer for børn og unge fra satspuljen 2015, herunder redegøre
for ansøgningsproceduren samt hvilken begrundelse, der er givet for, at
foreningen GAME ikke er blevet tildelt midler?
Svar:
I aftalen af 29. oktober 2014 om udmøntning af satspuljen på børne-, ligestillings,
integrations- og socialområdet 2015-2018 blev der afsat 6,5 mio. kr. til projektet
”Alternative Idrætsformer for børn og unge”.
Kulturministeriet blev i maj 2015 opmærksom på, at der kunne være sammenfald
mellem satspuljeprojektet og GAME projektet ”Den Nationale Platform for Gadeidræt”,
da Nordea-fonden rettede henvendelse til ministeriet efter, at ansøgningsmaterialet til
satspuljeprojektet var blevet offentliggjort. Den Nationale Platform for Gadeidræt er
finansieret af Nordea-fonden med 15 mio. kr. og blev etableret i GAME den 1. januar
2015.
Det skal nævnes, at satspuljeprojektet blev besluttet umiddelbart inden, Nordea-fonden
offentliggjorde Den Nationale Platform for Gadeidræt, hvilket skete den 30. oktober
2014.
Det viste sig i behandlingen af de modtagne ansøgninger til satspuljeprojektet, at der
var væsentlige sammenfald mellem Den Nationale Platform for Gadeidræt og
satspuljeprojektet, hvorfor jeg besluttede ikke at gennemføre satspuljeprojektet.
Dok. nr. 15/01753-2