Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1679895_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 7166
Doknr.
402957
Dato
26-10-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 458 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 458:
Forventer ministeren, at udrulningen af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen vil
påvirke ministerens ressortområder, og hvordan vil ministeren agere på dette?
Svar:
Regeringens politik og indsatser går på tværs af ressortområder og skal derfor også
vurderes på baggrund af den samlede politik.
Socialpolitikken rækker fx ind over beskæftigelsespolitikken. Et centralt fokus i rege-
ringens ”10 mål for social mobilitet” er at hjælpe flere mennesker til at kunne være en
del af arbejdsfællesskabet. Alle skal have chancen for at kunne forsørge sig selv og
leve et selvstændigt liv. Det kræver et godt sammenspil mellem den socialfaglige og
beskæftigelsesrettede indsats. Men når det lykkes, er god arbejdsmarkedspolitik også
god socialpolitik.
I forbindelse med Jobreform fase 1 er der taget en række konkrete hensyn til socialt
udsatte og mennesker med handicap, der kun i begrænset omfang har mulighed for at
reagere på økonomiske incitamenter, ligesom en stor del af gruppen helt er undtaget
fra de nye regler.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann