Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 7035
Doknr.
401233
Dato
17-10-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 450 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 450:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 13. september 2016 fra foreningen Bryd
Tavsheden, jf. SOU alm. del - bilag 403 om foreningens arbejde med at forebygge og
vejlede omkring børnevold og kærestevold og redegøre for, hvilke puljer foreningen
kan søge om midler til at gennemføre temadage på videregående uddannelser?
Svar:
Det er vigtigt, at børn og unge ved, at de har ret til at blive beskyttet mod vold og
overgreb, og at de ved, at der er voksne, der vil lytte til og hjælpe dem, hvis de lever
med vold inde på livet. Derfor synes jeg også, at Bryd Tavsheden har gjort et vigtigt
stykke arbejde, som bidrager til at nedbryde tabuer blandt både børn og unge og
blandt de voksne, som er en del af børnenes opvækst.
Socialstyrelsen har bidraget til besvarelse af spørgsmålet, for så vidt angår puljer, som
forventes at kunne være relevante for Bryd Tavsheden:
”Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning har udarbejdet nedenstående oversigt over
en række ansøgningspuljer, hvor ansøgerkredsen bl.a. omfatter foreninger og organisa-
tioner, og hvor målgruppen bl.a. omfatter udsatte børn og unge.
Det fremgår heraf, at Socialstyrelsen på nuværende tidspunkt ikke har aktuelle ansøg-
ningspuljer, som bl.a. omfatter denne ansøgerkreds og målgruppe, men at der i 2017
udmeldes en række ansøgningspuljer, der omfatter den pågældende ansøgerkreds og
målgruppe.
Det bemærkes i den forbindelse, at muligheden for Bryd Tavsheden for at opnå støtte
fra de pågældende ansøgningspuljer afhænger af, om formålet med det konkrete pro-
jekt ligger inden for ansøgningspuljernes formål, og at projektet lever op til de opstillede
kriterier for ansøgningspuljerne i øvrigt.
Mulige ansøgningspuljer:
Ansøgningspuljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede menne-
sker (PUF-puljen). FL § 15.13.15.10.
Formålet med puljen er at støtte projekter, der styrker det frivillige sociale arbej-
de med henblik på at forebygge og afhjælpe problemer for socialt udsatte men-
nesker. Der kan ansøges om støtte til både drifts- og projektudgifter. Puljen
udmøntes årligt.