SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om ministerens besvarelse af spørgsmål fortroligt, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Sagsnr.

2015 - 8919

Doknr.

289220

Dato

15-12-2015

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 17.11.2015 stillet følgende spørgsmål

nr. 45 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 45:

”Når udvalget stiller spørgsmål til ministeren om at få f.eks. en redegørelse på et for-

løb, der indeholder personfølsomme oplysninger, svarer ministeren oftest fortroligt. Vil

ministeren redegøre for, hvorfor ministeren svarer fortroligt, hvilke kriterier, der ligger

til grund for dette, og om det ikke ville være muligt at anonymisere eller fjerne person-

følsomme oplysninger i sådanne redegørelser, så personerne ikke var genkendelige,

og ministeren dermed kunne svare offentligt på en problemstilling, så også befolknin-

gen kunne få denne indsigt?”

Svar:

Regeringen og KL er enige om en række principper for kommunalt-statsligt samar-

bejde, jf. kommuneøkonomiaftalen for 2016. Et af principperne handler om, at enkelt-

sager skal løses konkret.

Det betyder bl.a., at enkeltsager, der ikke er repræsentative for den generelle opgave-

varetagelse, ikke bør give anledning til ny regulering eller lovgivning generelt.

Lokalpolitikere skal påtage sig ansvaret for at løse konkrete sager ud fra de konkrete

vilkår.

Når dette er sagt, kan jeg oplyse følgende om de retlige rammer for ministeriets

indhentelse og videregivelse af fortrolige oplysninger, herunder følsomme personop-

lysninger til Folketinget:

2.1.

Når et folketingsudvalg beder om en redegørelse om et forløb på det sociale om-

råde, er der ofte tale om oplysninger, som Social- og Indenrigsministeriet ikke er i

besiddelse af.

Efter den kommunale styrelseslov har en minister inden for sit ressortområde mulig-

hed for at indhente oplysninger fra en kommune, herunder om kommunens dispositio-

ner i enkeltsager. Det gælder også fortrolige oplysninger.

Det er en forudsætning, at anmodningen om oplysningerne er et sagligt led i udøvel-

sen af ministerens generelle ressorttilsyn eller ministerens adgang til at udtale sig om

lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser i enkeltsager.

2.2.

Folketinget, et folketingsudvalg eller de enkelte medlemmer af Folketinget kan

ikke i almindelighed pålægge en minister at give Folketinget eller udvalget oplysnin-

ger, herunder fortrolige oplysninger, som centraladministrationen er i besiddelse af

SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om ministerens besvarelse af spørgsmål fortroligt, til social- og indenrigsministeren

som led i dens udførelse af administrative opgaver. Der gælder særlige regler i forhold

til bl.a. forespørgsler, statsrevisorerne og parlamentariske kommissioner.

Det er endvidere fast antaget, at en minister ikke er retligt forpligtet til at besvare

spørgsmål fra et folketingsudvalg, herunder spørgsmål fra enkeltmedlemmer, der

fremsendes gennem et af Folketingets stående udvalg.

Der er dog en parlamentarisk tradition for, at ministeren svarer på de spørgsmål, der

ligger inden for ministerens ressort.

2.3.

Både ministre og medlemmer af Folketinget er omfattet af straffelovens almindeli-

ge regler om tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som de modtager

som led i deres hverv.

Det vil afhænge af en konkret vurdering, som i sidste ende henhører under domstole-

ne, om en oplysning er fortrolig i straffelovens forstand, og om en videregivelse af

oplysningen må anses for berettiget eller uberettiget i straffelovens forstand.

Det bemærkes, at en videregivelse af oplysninger om fortrolige forhold ikke vil inde-

bære et brud på tavshedspligten, hvis videregivelsen sker i helt anonymiseret form.

2.4.

Der er ikke i lovgivningen fastsat generelle regler om, hvornår en ministers vide-

regivelse af fortrolige oplysninger til Folketinget og dets udvalg er berettiget.

Det antages imidlertid, at en minister normalt vil være berettiget til at videregive fortro-

lige oplysninger til Folketinget, hvis der er sagligt behov for det, f.eks. i forbindelse

med besvarelse af folketingsspørgsmål. Det hænger sammen med, at det er Folketin-

gets opgave at føre kontrol med ministrenes administration af lovgivningen.

Uden for de tilfælde, hvor der i lovgivningen er gennemført en særlig regulering af

spørgsmålet, er retsstillingen mellem forvaltningen og Folketinget således den, at der i

almindelighed består en ret – men ingen pligt – til at videregive oplysninger af fortrolig

karakter, når oplysningerne efter ministerens skøn må antages at være af saglig be-

tydning for Folketingets virksomhed.

Hvis de oplysninger, der ønskes videregivet til Folketinget, indeholder personoplys-

ninger, og videregivelsen sker på en måde, der indebærer, at persondataloven finder

anvendelse, skal også reglerne i denne lov iagttages.

Det bemærkes i den forbindelse, at hvis oplysninger er gjort anonyme på en sådan

måde, at den, som oplysningerne angår, ikke længere kan identificeres, er der ikke

tale ”personoplysninger” i persondatalovens forstand. Ved afgørelsen af, om en per-

son er identificerbar, skal alle de hjælpemidler, der med rimelighed kan tænkes bragt i

anvendelse for at identificere den pågældende enten af den dataansvarlige eller af

enhver anden person, tages i betragtning.

2.5.

I hvilket omfang en minister – inden for de rammer, som straffeloven og person-

dataloven overlader forvaltningen – bør videregive fortrolige oplysninger, herunder

følsomme personoplysninger, til Folketinget, må afgøres på grundlag af en konkret

afvejning fra område til område.

Drejer det sig om oplysninger om enkelte borgeres privatliv, f.eks. væsentlige sociale

problemer, bør der udvises en betydelig tilbageholdenhed med at videregive konkrete

oplysninger, medmindre netop disse oplysninger er afgørende for Folketingets eller et

udvalgs stillingtagen til en bestemt problemstilling.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om ministerens besvarelse af spørgsmål fortroligt, til social- og indenrigsministeren

I vurderingen af, om en fortrolig oplysning skal videregives, kan også indgå, om ud-

valget i stedet kan orienteres om en sags principielle problemstillinger i generel eller

anonymiseret form.

Hvis en minister oversender fortroligt materiale til Folketinget eller dets udvalg, vil

ministeren stemple dokumenterne som fortrolige. En sådan fortroligstempling har ikke

konstitutiv karakter, men derimod karakter af en vejledning til Folketinget og dets med-

lemmer om, at materialet efter ministeriets opfattelse indeholder oplysninger af fortro-

lig karakter.

For ovenstående henvises navnlig til Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommenta-

rer (1. udgave 2013), særligt s. 764 ff.

Når Social- og Indenrigsministeriet modtager et folketingsspørgsmål, hvori der an-

modes om en redegørelse for en sag med følsomme personoplysninger, vil ministeriet

– hvis ministeriet ikke selv er i besiddelse af de ønskede oplysninger – i første række

vurdere, om der er et sagligt grundlag for at indhente dem fra andre myndigheder.

Ministeriet vurderer i den forbindelse samtidig, om det i henhold til de regler, der er

redegjort for ovenfor, vil være berettiget at videregive de pågældende oplysninger til

Folketinget. Endvidere vurderes det, i hvilket omfang personhenførbare oplysninger

bør anonymiseres.

Det vil bero på en konkret vurdering af spørgsmålets formulering sammenholdt med

indholdet af den redegørelse, der måtte være tale om at oversende til Folketinget, i

hvilket omfang der kan ske en meningsfuld besvarelse af spørgsmålet med en ano-

nymiseret redegørelse. Et alternativ kan være en generel besvarelse eller oversendel-

se af en ikke-anonymiseret eller delvist anonymiseret, fortrolig redegørelse.

I den forbindelse bemærkes, at ved ministeriets vurdering af, om en besvarelse til

Folketinget skal stemples fortrolig, vil det være afgørende, om det er muligt at foretage

en tilstrækkelig anonymisering.

Det er i den sammenhæng også relevant at være opmærksom på, at der i de tilfælde,

hvor Folketingets udvalg anmoder om en redegørelse om et forløb i en social sag, ofte

er tale om en sag, der har været indgående omtalt i pressen. I sådanne sager vil en

fuldstændig effektiv anonymisering ofte være yderst vanskelig at foretage i praksis.

I mit svar har jeg taget udgangspunkt i sager på det sociale område. Tilsvarende

overvejelser som anført i punkt 3 ovenfor gør sig gældende i forhold til besvarelser og

eventuel oversendelse af redegørelser på det familieretlige område, der indeholder

følsomme personoplysninger.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann