SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 22/9-16 om kommunernes tildeling af bosteder, jf. SOU alm. del - samrådsspm. R, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Det talte ord gælder

Anledning

Dato / tid

Talens varighed

Sted

15 minutter

Social- og Indenrigsudvalget

Besvarelse af samrådsspørgsmål R

Torsdag den 22. september kl. 12-13

Spørgsmålet motiveres af spørgeren Pernille Rosenkrantz-Theil

(S) inden besvarelsen.

Samrådsspørgsmål R:

Hvad mener ministeren om, at flere borgere bor i almene

plejeboliger eller andre tilbud, der ikke er § 108 tilbud efter

serviceloven, på trods af at de er visiteret til et § 108 botilbud efter

serviceloven, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at

kommunerne ikke driver bosteder på et juridisk forkert grundlag?

Desuden bedes ministeren oplyse, hvilket kendskab ministeren

har haft til denne praksis i kommunerne, og hvor længe ministeren

har været bekendt hermed.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 22/9-16 om kommunernes tildeling af bosteder, jf. SOU alm. del - samrådsspm. R, til social- og indenrigsministeren

[Indledning]

Tak for invitationen til samrådet her i dag. Og tak til spørgeren for

at uddybe spørgsmålet, som vi skal drøfte i dag.

Jeg bliver først bedt om at svare på, hvad jeg mener om, at flere

borgere bor i almene plejeboliger eller andre tilbud, der ikke er §

108 tilbud efter serviceloven, selvom de er visteret til et § 108

botilbud.

Jeg bliver også bedt om at forklare, hvad jeg vil gøre for at sikre,

at kommunerne ikke driver botilbud på et forkert juridisk grundlag.

Endelig bliver jeg spurgt til mit kendskab til denne praksis, og hvor

længe jeg har kendt til problemstillingen.

Inden jeg går i gang med at besvare de forskellige spørgsmål, vil

jeg gerne knytte et par ord til de forskellige boformer og forklare,

hvordan serviceloven adskiller bolig og den støtte, borgeren er

visiteret til.

Jeg vil også gerne starte med at slå fast, at jeg er meget

opmærksom på, at reglerne om de forskellige boformer er meget

komplicerede og detaljerede. Men det er også vigtigt for mig at få

understreget, at noget af kompleksiteten i reglerne er til for at sikre

borgernes retssikkerhed.

[Adskillelse af bolig og støtte]

Mennesker med handicap, som er visiteret til en bolig, bor

hovedsageligt enten i et botilbud efter serviceloven eller i en

almen ældre- og handicapbolig efter almenboligloven. Regler om

almene ældre- og handicapboliger hører hjemme under

Udlændinge-, Integration- og Boligministeriets område, mens

midlertidige og længerevarende botilbud efter serviceloven hører

under mit ministerium.

Den bolig man bor i, og den hjælp og støtte man er visiteret til, er

adskilt. Det betyder, at boliglovgivningen og servicelovens

midlertidige og længerevarende botilbud

kun

regulerer selve

boformen – altså, sagt lidt populært, de mursten borgeren ”bor i”.

Den hjælp og støtte den enkelte borger har behov for skal gives

uafhængigt af,

hvilken type bolig man bor i. Indsatsen borgeren er

visiteret til, kan eksempelvis være personlig og praktisk hjælp efter

servicelovens § 83 eller socialpædagogisk bistand efter

servicelovens § 85.

Der er forskelle på, om man bor i et botilbud efter serviceloven,

eller om man bor i en boform efter almenboliglovens § 105. Hvis

man bor i et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108,

er man eksempelvis ikke lejer af boligen, men man får et

boligdokument, som giver lejerlignende rettigheder.

Hvis man derimod bor i en boform efter almenboligloven, er man

lejer, hvilket blandt andet betyder, at man får en lejekontrakt med

samme lejerettigheder og pligter, som gælder for alle øvrige lejere

af almene boliger.

Men uanset om man bor i et botilbud efter serviceloven eller i en

ældre- og handicapbolig efter almenboligloven, er kommunerne

forpligtet til at sikre, at den enkelte beboer får den rette hjælp og

støtte. Det betyder eksempelvis, at en beboer i et botilbud kan

være visiteret til massiv hjælp og støtte til alle hverdagens

gøremål, mens en anden beboer i det samme botilbud selv klarer

den personlige hygiejne, men får hjælp og støtte til at få struktur

på hverdagen.

At boligen og den indsats borgeren er visiteret til, er adskilt,

betyder også, at en beboer langt hen ad vejen kan blive boende i

sin bolig, også selvom behovet for hjælp og støtte ændrer

karakter. Hvis en beboer med alderen eksempelvis får et øget

behov for hjælp til personlige gøremål, vil kommunen skulle

tilpasse sin indsats hertil.

Det er altså lige meget, hvilken type boform den enkelte borger

bor i – kommunerne skal altid sikre, at der er tilstrækkelig hjælp og

bemanding til at imødekomme beboernes behov. Og det har heller

ikke betydning for den hjælp og støtte, den enkelte skal have, om

beboeren eksempelvis er lejer af boligen eller ej.

[Om forkert visiterede borgere]

Nu vil jeg gå over til besvarelsen af de spørgsmål, som er stillet.

Mit svar på spørgsmålet om, hvad jeg mener om, at flere borgere

bor i almene plejeboliger eller andre tilbud, der ikke er § 108 tilbud

efter serviceloven, selvom de er visteret til et § 108 botilbud,

hænger sammen med de pointer, jeg lige har nævnt.

Men først og fremmest vil jeg gerne pointere, at kommunerne

ikke

driver bosteder på et juridisk forkert grundlag, som der også bliver

spurgt ind til i samrådsspørgsmålet. Kommunerne kan enten drive

boformer til mennesker med handicap efter serviceloven eller efter

almenboligloven – og det er der ikke noget juridisk forkert i.

Problemet er, at der i nogle kommuner ikke er

sammenhæng

mellem borgerens visitation og boformens juridiske grundlag. Men

det er primært et juridisk problem, og ikke et problem i forhold til

den hjælp og støtte den enkelte borger skal tilbydes af

kommunen.

Når det så er sagt, skal der selvfølgelig være styr på det juridiske

grundlag. Det er ikke lovligt, at der er beboere, som er visiteret til

et botilbud efter servicelovens § 108, men reelt bor i en almen

ældre- og handicapbolig oprettet efter almenboliglovens § 105.

Det kan jo have betydning for beboerens rettigheder og pligter i

forhold til boligen – men som jeg nævnte lige før, har det

ikke

betydning for, at kommunerne skal levere den indsats, den

enkelte har behov for.

Boformens juridiske grundlag har heller

ikke

betydning for, om

socialtilsynet fører tilsyn eller ej. Socialtilsynene fører nemlig

både tilsyn med botilbud oprettet efter serviceloven og almen

ældre- og handicapboliger efter almenboliglovens § 105.

Men at det ikke har en indholdsmæssig betydning ændrer ikke på,

at kommunerne selvfølgelig skal have bragt disse

uoverensstemmelser i orden, og det er socialtilsynene allerede i

tæt dialog med kommunerne om.

[Omfanget af problemet]

Nu vil jeg gå over til besvarelse af spørgsmålet om, hvor længe

jeg har kendt til, at der i nogle kommuner ikke er

overensstemmelse mellem, hvilken type bolig borgeren er visiteret

til, og hvilke type bolig borgeren bor i.

Da socialtilsynene tilbage i 2014 begyndte arbejdet med at

godkende de forskellige boformer, har tilsynet kunnet konstatere,

at der i praksis har været usikkerhed om, hvorvidt den enkelte

boform er omfattet af det ene eller det andet sæt regler.

Derudover har jeg blandt andet også fået en henvendelse fra Høje

Taastrup Kommune om problemet med at få skabt sammenhæng

mellem borgernes visitation og borformens juridiske grundlag.

Som det også fremgår af svaret på alm. del. spørgsmålet, som I

har fået tilsendt, foreligger der ikke statistik, der kan belyse, om og

i hvilket omfang borgere visiteret til § 108 bor i botilbud med et

andet lovgrundlag.

Hvis vi vil skulle belyse omfanget af problemstillingen, ville det

kræve, at vi bad alle kommunerne gennemgå deres visitationer til

botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108 samt boliger efter

almenboliglovens § 105, som benyttes til borgere med handicap,

sammenholdt med den bolig, borgerne bor i.

Dette vil være en meget omfattende og ressourcekrævende

øvelse, og derfor tror jeg, at det er en bedre vej at gå at lade

socialtilsynene fortsætte dialogen med de enkelte boformer og

kommunerne for at sikre, at sammenhængen mellem visitationen

og boformen er korrekt.

Derudover har jeg allerede – og vil fortsat sætte mig i spidsen for -

at give kommunerne den bedst mulige vejledning i, hvordan de

kan sikre sammenhæng mellem borgerens visitationsgrundlag og

boformens juridiske grundlag.

[Løsning af problemet]

Tidligere på året sendte mit ministerium et notat ud til

kommunerne og de fem socialtilsyn om regler og visitation til

boformer efter servicelovens §§ 107 og 108 samt ældre- og

handicapboliger efter almenboligloven. Notatet er også lagt på

retsinformation.

Notatet beskriver - udover visitationen til de forskellige boformer -

blandt andet også de forskellige regelsæt for etablering af de

forskellige typer boformer, samt reglerne for nedlæggelse,

udvisitering og opsigelse. Notatet har forhåbentlig hjulpet med at

tydeliggøre de forskellige regler for de forskellige typer af

boformer for kommunerne.

Notatet er udarbejdet i samarbejde med Udlændinge-

Integrations- og Boligministeriet. Hvis I er interesserede, vil jeg

meget gerne sende notatet til udvalget.

Udover dette notat forventer jeg inden for den nærmeste fremtid at

kunne sende supplerende vejledende materiale ud til

kommunerne om, hvordan de kan skabe sammenhæng mellem

den enkelte borgers visitationsgrundlag og boformens juridiske

grundlag.

Der er således nedsat en arbejdsgruppe bestående af KL,

Ankestyrelsen, Udlændige- Integrations- og Boligministeriet og mit

ministerium, som har haft til opgave at formulere en vejledning til

de kommuner, hvor der ikke er overensstemmelse mellem

visitationen og boformen.

Vejledningen vil beskrive de tilfælde, hvor borgeren både er

visiteret til et botilbud efter serviceloven og til en bolig efter

almenboligloven – altså dobbeltregistrering. Vejledningen vil også

beskrive de tilfælde, hvor almene boliger til borgere med handicap

benyttes til at udmønte en visitation til et botilbud efter

serviceloven.

Det er ikke en let øvelse for arbejdsgruppen, og jeg forventer

heller ikke, at det bliver en helt let opgave for alle kommunerne at

få skabt sammenhæng mellem visitationerne og boformerne.

Jeg håber dog, at den manglende sammenhæng mellem visitation

og boformens juridiske grundlag, i langt de fleste tilfælde kan

løses ved, at kommunerne træffer en ny afgørelse om borgernes

visitation, så den kommer til at stemme overens med boformens

juridiske status. Dette skal selvfølgelig foregå i tæt dialog med

borgeren og eventuelt dennes pårørende/værge.

Men det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der kan være mere

komplekse sager, som ikke kan løses ved et skrivebord. Her er

det selvfølgelig afgørende, at kommunerne finder gode løsninger

for borgerne.

Jeg vil naturligvis sende denne vejledningen til udvalget, når den

er klar.

[Afslutning]

Jeg vil her afslutningsvis gerne lige samle op og gentage min

pointe om, at uanset om man bor i et botilbud efter serviceloven

eller i en ældre- og handicapbolig efter almenboligloven, er

kommunerne forpligtede til at sikre, at den enkelte beboer får den

rette hjælp og støtte. Der er altså ikke forskel på, hvor meget

hjælp og støtte man kan få – det afhænger kun af den enkelte

beboers behov – og ikke af hvilken type boform, borgeren bor i.

Når det er sagt, skal der selvfølgelig være overensstemmelse

imellem den boligform borgeren er visiteret til, og den bolig

borgeren rent faktisk bor i.

Jeg mener, at den rette vej at gå for at få løst dette problem, er, at

socialtilsynene fortsætter deres dialog med boformerne, og at mit

ministerium vejleder kommunerne i, hvordan der kan blive skabt

overensstemmelse mellem visitation og boform.

Som jeg også indledte med at sige, er jeg meget opmærksom på,

at reglerne om de forskellige boformer er komplekse og til en vis

grad ufleksible - jeg vil derfor se på, hvordan vi kan få skabt en

bedre sammenhæng mellem de forskellige regelsæt - samtidigt

med, at vi fortsat har fokus på borgernes retssikkerhed.

Tak for ordet.