Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 7003
Doknr.
400273
Dato
14-10-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 22. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 447 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 447:
”Med henvisning til brev fra Center for økonomi og tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen
til LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, jf. SOU alm. del –
bilag 420, om overdragelse af driftsmidler mellem to foreninger bedes ministeren ud-
dybe, hvordan den administrative fejl er opstået, således at PS Landsforeningens
driftstilskud for 2015 godt kunne overdrages til LMS Landsforeningen, hvorimod PS
Landsforeningens driftstilskuddet for 2016 ikke kunne overdrages til LMS Landsfor-
eningen, og hvorfor der ikke er hjemmel til at overdrage driftstilskud mellem to navn-
givne foreninger? Ministeren bedes samtidig oplyse, hvad der er blevet af PS Lands-
foreningens driftstilskud for 2016?”
Svar:
Jeg har som minister ikke været involveret i afgørelsen vedr. overdragelsen af oven-
nævnte driftstilskud. Derfor har jeg bedt Tilskudsforvaltningen i Socialstyrelsen om at
bidrage med besvarelsen af første del af spørgsmålet.
Tilskudsforvaltningen svarer:
”I forbindelse med LMS Landsforeningens anmodning om, at PS Landsforeningens
driftstilskud varigt overdrages til LMS Landsforeningen, er der sket en administrativ fejl
i forbindelse med ministeriets sagsbehandling heraf i juni 2015 i det daværende kontor
for Puljestyring. Således er overdragelsen af driftstilskuddet for 2015 sket uden en
konkret vurdering af, om der var hjemmel til overførsel af midler mellem henholdsvis
LMS Landsforeningen og PS Landsforeningen.
Det bemærkes, at LMS Landsforeningen i forbindelse med overdragelsen af PS
Landsforeningens driftstilskud for 2015 gøres opmærksom på, at det kun er driftstil-
skuddet for 2015, der er overdraget, og at der ikke foreligger en afklaring om overdra-
gelse af driftstilskuddet fra 2016 og frem.”
Når der ikke er mulighed for at overdrage driftstilskuddet fra én forening til en anden,
skyldes det, at tilskuddet er afsat til netop PS Landsforeningen på finansloven på bag-
grund af en politisk aftale. Dermed kan ministeriet ikke administrativt beslutte at give
tilskuddet til en anden forening.