Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 7229
Doknr.
398242
Dato
13-10-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 16. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 417 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 417:
”Ministeren bedes redegøre for, hvad regeringen gør for at leve op til FN’s globale
bæredygtighedsmål, som forpligter bl.a. Danmark til at arbejde for mindre ulighed.”
Svar:
Det bemærkes som en generel betragtning til arbejdet med FN’s verdensmål, at opfyl-
delsen af de 17 verdensmål og de underliggende delmål skal ske i overensstemmelse
med hvert enkelt lands nationale tilgang og prioriteter, herunder med udgangspunkt i
de nationale omstændigheder, der er gældende i hvert land.
Den konkrete målsætning om lavere ulighed skal derfor ses i lyset af, at Danmark er
et af de mest lige lande i verden. Målt ved den såkaldte Gini-koefficient var Danmark
ved den seneste opgørelse for 2013 således det tredje mest indkomstlige land i
OECD-området. Kun Island og Norge havde en større grad af lighed.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann