Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 6863
Doknr.
393982
Dato
14-10-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 433 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 433:
”Vil ministeren oplyse, om et kommunalt ejet forsyningsselskab er omfattet af afgifts-
pligt, hvis forsyningsselskabet yder sponsorstøtte til selvejende institutioner, som er
helt eller delvist finansieret af driftsoverenskomst med kommunen eller indgår i et
OPP-samarbejde med kommunen? Der henvises til henvendelse fra Torben Lyster,
Jane Nielsen og Thor Temte, jf. SOU alm. del – bilag 418 om vilkår for OPP aftaler,
kommunal deponeringsforpligtelse og legalitet i kommunale forsyningsselskabers
sponsorstøtte.”
Svar:
En eventuel afgiftspligt som den beskrevne vil følge af lov om kommuners afståelse af
vandforsyninger og spildevandsforsyninger eller ”stoploven”, som den også benævnes
i bilag 418. Det er Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
der er ressortansvarlig for denne lov. Det er således også Forsyningssekretariatet, der
konkret fra sag til sag kan tage stilling til en eventuel afgiftspligt.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann