Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1676411_0001.png
Kommunaludvalget (2. samling)
KOU alm. del - Svar på Spørgsmål 154
Offentligt
Folketingets Kommunaludvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 25. september 2008
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
EGE/ J.nr. 2008-6259
Folketingets Kommunaludvalg har i brev af 28. august 2008 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 154 (KOU Alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ib Poulsen (DF).
Spørgsmål nr. 154:
”Ministeren bedes oplyse, hvem der har tilsynspligten med kommunalt ejede
aktieselskaber, hvis det dokumenteres, at aktieselskabet er blevet påført et
økonomisk tab, og derved også indirekte påfører kommunen et tab, idet
aktionæren er kommunen selv?”
Svar:
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der generelt føres tilsyn med
aktieselskaber, herunder kommunalt ejede aktieselskaber, har Velfærdsmi-
nisteriet indhentet en udtalelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, der har
oplyst følgende:
”Aktie- og anpartsselskaber er selvstændige juridiske subjekter baseret på
privatretligt grundlag i form af vedtægterne.
I henhold til selskabslovgivningen skal selskaber anmeldes til registrering og
offentliggørelse hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. På samme måde skal
selskaber anmelde eventuelle ændringer i de offentliggjorte vedtægter eller
den registrerede ledelse.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal nægte registrering af anmeldelsen, hvis
det anmeldte ikke opfylder krav i selskabslovgivningen eller er i strid med
selskabets vedtægter.
Herudover skal selskaber i henhold til årsregnskabsloven senest 5 måneder
efter regnskabsårets udløb indsende en årsrapport til offentliggørelse hos
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen foretager en stikprøvevis kontrol
af de indsendte regnskaber.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 430: MFU spm. om et kommunalt ejet forsyningsselskab er omfattet af grundlæggende forvaltningsretlige principper som legalitet og saglighed, til social- og indenrigsministeren
2
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kontrol af disse regnskaber er ikke en kon-
trol af selskabernes økonomi, men udelukkende en kontrol af, om den ind-
sendte årsrapport overholder kravene i selskabslovgivningen.
Kontrollen med selskabernes aktiviteter og økonomi er som udgangspunkt
overladt til ejerne via selskabets generalforsamling. På generalforsamlingen
opnår ejerne indsigt i virksomhedens aktiviteter og økonomi igennem den
aflagte årsrapport og ledelsesberetningen samt retten til at stille spørgsmål.”
Vedrørende kommunalt ejede aktieselskaber kan jeg supplerende oplyse
følgende:
Kommunernes adgang til at deltage i aktieselskaber kan være hjemlet i den
konkrete lovgivning på området. Såvel opgaver som de økonomiske vilkår,
der gælder for kommunal deltagelse i et aktieselskab vil i sådanne tilfælde
typisk være reguleret i den konkrete lovgivning. Det gælder også spørgsmå-
let om en eventuel tilsynsforpligtelse, hvorfor der ikke kan gives en generel
beskrivelse heraf.
Hvis kommuners adgang til at deltage i et aktieselskab ikke er reguleret i den
pågældende lovgivning på området, er det muligt, at der er hjemmel til kom-
munalt engagement i aktieselskabet efter kommunalfuldmagtsreglerne. Efter
disse regler antages, at kommuner – eventuelt sammen med private – kan
deltage i aktieselskaber under forudsætning af, at aktieselskabet udelukken-
de varetager opgaver, som kommunerne selv kunne udføre, herunder at
selskabet ikke har et erhvervsøkonomisk formål, og at lovgivningen ikke er til
hinder for, at opgaven udføres uden for det kommunale system. Det vil end-
videre normalt være en betingelse, at en kommune ikke har bestemmende
indflydelse i aktieselskabet.
I Rapport fra udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer i forholdet
mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber (2006), side 71 ff, er
der endvidere redegjort for en række forhold af betydning for vurderingen af
en kommunes pligter i forhold til et aktieselskab, som kommunen er aktionær
i.
I rapporten er det blandt andet anført, at det er en kommunalretlig grund-
sætning, at en kommunalbestyrelse har en generel forpligtelse til at handle
økonomisk forsvarligt. Den kommunalretlige grundsætning afgrænser ikke
præcist, hvilke dispositioner der er økonomisk uforsvarlige og dermed ulovli-
ge. En kommunalbestyrelse har som udgangspunkt – i det omfang den
skrevne lovgivning ikke regulerer spørgsmålet – et forholdsvis vidt spillerum
med hensyn til anvendelsen af kommunale midler til lovlige kommunale for-
mål. Der tilkommer således kommunalbestyrelsen et betydeligt skøn ved
vurderingen af, om en given disposition er økonomisk forsvarlig.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 430: MFU spm. om et kommunalt ejet forsyningsselskab er omfattet af grundlæggende forvaltningsretlige principper som legalitet og saglighed, til social- og indenrigsministeren
3
I rapporten er det videre anført, at det må antages, at den kommunalretlige
grundsætning om pligten til at handle økonomisk forsvarligt indebærer en
forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at handle økonomisk forsvarligt også
som aktionær. De pligter, der er forbundet med kommunalbestyrelsens vare-
tagelse af rollen som aktionær, svarer på den baggrund til de pligter, der i
øvrigt påhviler kommunalbestyrelsen. Dette må antages at indebære, at
kommunalbestyrelsen har pligt til at udøve et overordnet økonomisk tilsyn
med de selskaber, som kommunerne deltager i. Som udgangspunkt kan
dette tilsyn tage udgangspunkt i de oplysninger, selskabet er forpligtet til at
offentliggøre. Endvidere må det antages, at kommunalbestyrelsen efter om-
stændighederne kan være forpligtet til at udnytte eventuelle særlige adgan-
ge til at skaffe sig yderligere oplysninger, hvis de oplysninger om den øko-
nomiske udvikling i selskabet, som er forelagt kommunalbestyrelsen, giver
grund til at frygte, at kommunens midler i selskabet er truet. Muligheden for
eventuelt at reagere over for selskabet med de midler, der står til rådighed,
vil afhænge af ejerandelen.
Endelig anføres det, at der ikke kan udledes nogen handlepligter for aktio-
nærerne af aktieselskabsloven. Aktieselskabsloven regulerer alene bestyrel-
sens og direktionens pligter. Hvis en kommune er aktionær i et selskab, er
der således ikke i medfør af aktieselskabsloven fastsat retlige pligter for
kommunalbestyrelsen om for eksempel tilsyn.
Jeg kan for så vidt angår spørgsmålet om de kommunale tilsynsmyndighe-
ders rolle i forhold til kommunale aktieselskaber endvidere oplyse, at tilsynet
med kommunerne varetages af statsforvaltningen i den region, hvori kom-
munen er beliggende. Statsforvaltningens tilsyn er et retligt tilsyn. Det bety-
der, at statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den
lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.
Tilsynet omfatter ikke aktieselskaber, som kommuner deltager i. Tilsynet
omfatter imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt en kommunes deltagelse i et
selskab er lovlig. Hvis en kommune deltager i et aktieselskab, som varetager
ikke kommunale opgaver, vil statsforvaltningen kunne udtale sig om lovlig-
heden af det kommunale engagement. Statsforvaltningen kan derimod ikke
udtale sig om aktieselskabet, herunder om aktieselskabets økonomiske
dispositioner.
Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til, om kommunernes dispositioner er
rimelige eller hensigtsmæssige eller til spørgsmål om skønsudøvelsen, så
længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.
Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse
en tilsynssag.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 430: MFU spm. om et kommunalt ejet forsyningsselskab er omfattet af grundlæggende forvaltningsretlige principper som legalitet og saglighed, til social- og indenrigsministeren
4
Der henvises til §§ 47, 48 og § 48 a lov om kommunernes styrelse (lovbe-
kendtgørelse nr. 696 af 27. juni 2008).
Karen Jespersen
/ Inger Mogensen