Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 6863
Doknr.
393982
Dato
14-10-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 427 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 427:
”Ministeren bedes oplyse, hvem der formelt har myndighed til at forholde sig til tvivls-
spørgsmål om en kommunes deponeringsforpligtelse, og hvem der formelt har myn-
dighed til at agere indgribende, hvis et kommunalt forsyningsselskab og/eller et byråd
agerer usagligt og med ugunstige dispositioner i form af sponsorstøtte? Der henvises
til henvendelse fra Torben Lyster, Jane Nielsen og Thor Temte, jf. SOU alm. del –
bilag 418 om vilkår for OPP aftaler, kommunal deponeringsforpligtelse og legalitet i
kommunale forsyningsselskabers sponsorstøtte.”
Svar:
Tilsynet med kommunerne og stillingtagen til konkrete dispositioner foretaget i kom-
munerne henhører under Statsforvaltningen.
Statsforvaltningens tilsyn er et retligt tilsyn. Det betyder, at Statsforvaltningen fører
tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige
myndigheder.
Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til, om kommunernes dispositioner er rimelige
eller hensigtsmæssige eller til spørgsmål om skønsudøvelsen, så længe skønnet ud-
øves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.
Statsforvaltningen kan afgive vejledende udtalelser om lovligheden af en kommunal
disposition eller undladelse.
Det tilkommer således Statsforvaltningen i en konkret sag at tage stilling til spørgsmål
om, hvorvidt en kommunes dispositioner er eller vil være lovlige.
For så vidt angår spørgsmålet om sponsorstøtte, så er det Energitilsynet, som hører
under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, der fører tilsyn med elselskabers an-
vendelse af overskud.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann