Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 6863
Doknr.
393982
Dato
14-10-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 426 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 426:
”Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang og under hvilke forudsætninger et byråd
lovligt kan stille økonomisk garanti til en selvejende institutions anlægsaktiviteter, uden
at det udløser deponeringsforpligtelse? Der henvises til henvendelse fra Torben Ly-
ster, Jane Nielsen og Thor Temte, jf. SOU alm. del – bilag 418 om vilkår for OPP afta-
ler, kommunal deponeringsforpligtelse og legalitet i kommunale forsyningsselskabers
sponsorstøtte.”
Svar:
Låne- og deponeringsreglerne forholder sig ikke til lovlighedsspørgsmålet i forhold til
kommunal garantistillelse eller lignende sikkerhedsstillelse. Spørgsmålet, om en
kommune har hjemmel til at give garanti eller lignende sikkerhed for et givent anlæg,
afhænger således af lovgivningen på det relevante ressortområde eller vil skulle udle-
des af kommunalfuldmagtsreglerne.
I forhold til spørgsmålet om en eventuel deponeringsforpligtelse henvises til mit svar
på SOU alm. del spørgsmål 425 stillet d. 20. september 2016.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann