Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 8789
Doknr.
290766
Dato
07-12-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 13. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 42 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Claus Kvist Hansen (DF).
Spørgsmål nr. 42:
”Vil ministeren redegøre for, hvad status er på en sag, hvor et barn i 2014 er blevet
bortført til Polen af sin polske mor. I sagen er faderen tillagt fuld forældremyndighed
både ved en polsk og en dansk domstol, men barnet er ikke blevet udleveret til fade-
ren. Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at dommen føres ud i livet, så barnet
kan komme tilbage til sin far?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at Danmark og Polen i børnebortførelsessager samarbejder efter
Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale
barnebortførelser (Haagerbørnebortførelseskonventionen). I sager om internationale
børnebortførelser er domstolene i Danmark og Polen derfor underlagt bestemmelser-
ne i konventionen.
Det følger af Haagerbørnebortførelseskonventionen, at et barn, der ulovligt er bortført
til eller tilbageholdt i et andet konventionsland, og som inden bortførelsen havde bo-
pæl i Danmark, som udgangspunkt skal tilbagegives til Danmark.
Tilbagegivelse kan dog efter konventionen eksempelvis nægtes, hvis:
der er gået mere end 1 år, inden en sag om tilbagegivelse indledes, og barnet
er faldet til i sine nye omgivelser
der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for barnets
sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte det i en situati-
on, som det ikke bør tåle, eller
barnet selv modsætter sig tilbagegivelsen, og barnet har nået en sådan alder
og modenhed, at der bør tages hensyn til dets mening
Det følger endvidere af konventionen, at en sag om tilbagegivelse behandles af dom-
stolene i det land, hvor barnet er bortført til eller tilbageholdt i, og at det er domstolene
i det pågældende land som i forbindelse med sagens behandling vurderer, om tilba-
gegivelse skal ske, eller om tilbagegivelse skal nægtes som følge af undtagelsesbe-
stemmelserne i konventionen. Fuldbyrdelsen af domme om tilbagegivelse sker i over-
ensstemmelse med det pågældende lands egen lovgivning og med hjælp fra myndig-
hederne i landet.
Vedrørende den konkrete sag skal jeg i øvrigt henvise til vedlagte fortrolige notat,
hvori der redegøres for sagens forløb.